Den geopolitiske zionisme
Hvorfor har hovedparten af den erklærede jødiske verdensbefolkning siden 1948 opholdt sig uden for Israel?
Fordi den geopolitiske eller internationale zionisme er mindst lige så domænekrævende og har været mindst lige så succesfuld som den, der udfoldes i Palæstina. Den geopolitiske zionisme har været praktiseret gennem århundreder af internationale jøder alle steder i verden, men siden 700-tallet primært hvor europæerne har grundlagt attraktive samfund baseret på fredelig sameksistens og sund udvikling af handel og økonomi. Den grundliggende zionistiske filosofi er, at ethvert domæne i verden er en del af Zion, jødernes gudgivne ejendom, uanset at disse områder gennem århundreder er blevet grundlagt, udviklet og vedligeholdt af andre. Ifølge gammel jødisk lov må disse domæner til enhver tid besættes (tages tilbage) og skal ultimativt bringes under jødisk scepter.
Dette grænseløse perspektiv repræsenterer den oprindelige og fundamentalistiske zionisme, der desværre praktiseres med uformindsket kraft i 2024. Midler og metoder til erobring af et domæne er de sammen, men er nu yderligere blevet effektiviseret gennem udviklingen af IT.
Midlerne er grænseløse formuer og kontrollerede medier.
Metoderne er designet politik, bestikkelse af politikere og nøglepersoner, infiltration, besættelse, beslaglæggelse (om nødvendigt med magt), og derefter udelukkelse af andre end zionister, hvilket medfører en apartheidstat.
På et tidspunkt i en ikke fjern fremtid vil enhver konkurrence, diversitet og pluralisme være afskaffet, og vi har at gøre med et antal karteller og monopoler, i forretningsmæssig såvel som politisk forstand.
Bestræbelsen har været iøjnefaldende i Europa, siden Maurerne erobrede og islamiserede Spanien fra 711 ledsaget af et betydeligt følge af assisterende jøder, bl.a. i rollerne som udlånere, skatteopkrævere og fogeder. Zionismen har aldrig kun haft ét hjemland omkring Jerusalem som mål. Det ultimative mål for zionismen har altid været verdensdominans med Jerusalem som regeringssæde, som det kan læses af den jødiske guds tilskyndelser i den jødiske troslære.
Et nyere produkt af denne målsætning er den hemmelige orden Illuminati, der blev stiftet 1. maj 1776 i Ingolstadt i staten Bayern i det nuværende Tyskland. Hovedpersonen, Adam Weishaupt, var udadtil katolik, men i etnisk forstand jødisk af konverteret rabbinerslægt. Mere om Illuminati i det følgende.
På den baggrund er Israel i Palæstina både et “hjemland”, og en fæstning omkring Jerusalem i zionisternes kamp for at opnå verdensdominans. Men det er indlysende, at zionismen ikke kan beslaglægge og dominere i globalt omfang, hvis slagstyrken overvejende opholder sig i Mellemøsten.
Zionisternes nuværende flag viser Salomons segl (også kaldt Davidsstjernen), der er et blåt hexagram mellem to blå kantstriber på hvid bund. Den sekstakkede stjerne er et lånt symbol med uvis oprindelse. Inden zionisterne tog det til sig og knyttede det til sagnkongerne Salomon og David, var det kendt fra Egypten og Indien. De færreste ved, at de to striber i flaget symboliserer “et stor-Israel fra Eufrat til Nilen”, i modsætning til mediernes forsøg på at begrænse symbolikken til at gælde området mellem Jordanfloden og Middelhavet, dvs. Palæstina pr. 1917 (se diagrammet i 1. kapitel). Stribernes symbolik er i høj grad skalerbar.
I skrivende stund (sommeren 2024) er zionisterne i Israel, hjulpet af USA’s nykonservative, internationalistiske regering under beskyttelse af supermagtens væbnede styrker på havet, på land og i luften, i gang med at fjerne de sidste palæstinensere fra Palæstina ved at bombe civilbefolkningen og gøre Gaza striben ubeboelig.
Den internationale straffedomstol (International Criminal Court) har udstedt en anholdelsesbeslutning mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, med henblik på at fremstille ham for ICC. Skulle det ske, vil han blive konfronteret med beviserne for Israels folkemord i Palæstina, og dømmes han, kan han straffes som krigsforbryder. Men så længe han under sine rejser uden for Israel er beskyttet af supermagten USA kan han undgå pågribelse.
Om kort tid vil denne zionistiske leder, der er af samme kaliber som Sovjetunionens folkemordere, blive eskorteret til USA, hvor han i Kongressen vil modtage stående ovationer, mens han roser de amerikanske marionetter og forsikrer dem om, at de skal sende flere våben til Israel for at igangsætte verdensfreden fra Mellemøsten.
Hans primære argument vil være, at det er nødvendigt for USA at erklære Iran krig for at bevare kontrollen med regionen; i virkeligheden at Israel genindsættes som den dominerende magtfaktor i området.
(Denne kontrol med Mellemøsten hævdes på vegne af Israels reelle ejer, Rothschilds bankdynasti. Det er tankevækkende, at Israels “dåbsattest”, Balfour-erklæringen, ikke opbevares i et statsligt arkiv i Israel, men i en montre i Rothschilds residens i UK.)
Verden har således ikke at gøre med en zionisme, der kulminerede i 1948 og kun er beskæftiget med at bringe jøder til Israel. Det ideologiske grundlag for zionismen går mere end 2000 år tilbage og er udtrykt i jødernes Torah og Talmud. Dette grundlag har medført en forestilling blandt jøder om, at de er deres guds udvalgte herskerfolk med en gudgiven arveret til at hævde et globalt ejerskab og herredømme.
Her er et eksempel på zionismens grundlag, som det udtrykkes i 5. Mosebog:
Herren talte til mig og sagde … På denne dag vil jeg begynde at sætte rædsel for jer og frygt for jer i nationerne, som er under hele himlen; de skal høre rygter om jer og skal skælve og være angste på grund af jer. … Og når Herren jeres Gud bringer dem til jer, skal I ramme dem hårdt og fuldstændig udslette dem; I skal ikke indgå nogen pagt med dem eller vise dem nåde; ej heller skal I indgå giftermål med dem … For Herren jeres Gud har udvalgt jer til et særligt folk for ham over alle andre folkeslag på Jorden …”
Af og til har jeg vanskeligt ved at afvise den kætterske tanke, at jøderne har skabt Jehovah og ikke omvendt, og at denne guddommelige kapacitet siden er blevet udnyttet som politisk talerør.
Det gammeltestamentlige indhold, der ikke længere burde have betydning ud over den mytiske, videregives desværre gennem jødiske forældres køkkensamtaler med børnene, uanset om man bekender sig til den mosaiske eller kristne tro eller hævder at være sekulariseret. Fortællingerne om guddommelig udvælgelse og overlegenhed bekommer enhver vel og forkvakler for stedse de unges forhold til andre mennesker, der nu i kraft af den introducerede rangdeling med djævelsk forudsigelighed vil blive opfattet som undermennesker og behandlet med arrogance. Derefter avler tryk modtryk. Denne praksis har medført en sjælelig forgiftning, som selv de bedste blandt jøder har vanskeligt ved at gøre op med.
Det skyldes den ensidige favorisering af erklærede og organiserede zionister i alle forhold, hvor det er muligt at skjule processen, for eksempel ved adgangen til danskernes parlament, til interessante uddannelser og vellønnede stillinger. Forskelsbehandlingen foregår skjult på alle niveauer overalt i samfundet via et udbredt zionistisk netværk, og den er ødelæggende for en fredelig sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper og for det danske folks muligheder for at bevare kontrollen med staten og nationen.
Det absolutte befolkningsflertal i Danmark er danskerne med en historisk ret til landet. Men danskerne henvises mere og mere til en lavkastetilværelse med reguleret indkomst og reduceret ejendomsret.
Denne afvikling af danskernes rettigheder er den sikre konsekvens af, at en zionistisk minoritet skriver og vedtager lovene i Danmark. Der er ingen mulighed for at ændre dette misforhold ad demokratisk vej, for demokratiet er for længst sat ud af spillet.
En forsamling af zionister vidner altid om en organisation i organisationen, en stat i staten. En større eller mindre forsamling af zionister udgør et agentur, der typisk arbejder koordineret inden for en privat, kommunal eller statslig organisation: museer, biblioteker, Folkeskole, Folkekirke, ministerier, forsvar, politi osv. Typisk har alle medlemmer af et lokalt zionistagentur kendskab til hinanden og kan ensidigt promovere hinanden, mens de trækker på hinandens ekspertise, typisk med adgang til risikovillig kapital. Villige og billige penge står til rådighed for positiv særbehandling af agenturets brødre og søstre alle steder, hvor det er nødvendigt at udmanøvrere etniske danskere, der oftest er uvidende om den ublu konkurrence og forsøger at konkurrere med apartheid-politikken.
Den villige kapital er nyttig til støtte for en politisk kampagne eller for at opnå en position som vindende leverandør i en opgave, som staten eller kommunen bringer i udbud. Eksempel:
Hvem vinder tilbudsgivningen for en større entreprenøropgave for stat eller kommune?
Det gør den zionistiske entreprenør, der har råd til at underbyde alle andre i det officielle udbud, og yderligere kan kommunikere uofficielt med de politiske beslutningstagere (alt overvejende medlemmer af samme zionistagentur).
Et tidligt løfte om returkommission til beslutningstagerne kan befordre valget af en bestemt entreprenør og er naturligvis en oplagt mulighed inden for samme brodermenighed.
Når entreprisen er vundet, betales vinderens provenu (og eventuelle lån) med skattekroner.
Skulle projektet hen ad vejen vise sig at blive dyrere end beregnet, måske ligefrem blive genstand for borgerlige protester, udskifter bygherren ikke et medlem af broderskabet, idet man altid vil hævde, at entreprenøren (i dette eksempel) har opnået værdifuld indsigt med parametrene for projektets billigste gennemførelse.
Hvis en borger kritiserer agenturet for dets handlinger og kalder det: “et diskriminerende zionistisk netværk”, vil dets medlemmer rutinemæssigt anmelde kritikeren til det lokale politi for racediskrimination og anti-semitisme. Spørgsmål:
Vil kritikeren, der korrekt har kaldt zionistagenturet for “et diskriminerende zionistisk netværk”, blive rost for at afdække korruption og ulovlig forskelsbehandling, og vil han få mulighed for at forklare sin påstand i pressen eller retten, når redaktører, politiets ledelse (direktører, kommissærer, chefanklagere, særlige ankeinstanser), rigs- og statsadvokater samt visse dommere i retsvæsenet, er medlemmer af samme zionistiske netværk?
Nej! – det sker naturligvis ikke.
Den kritiske borger vil blive kaldt personfarlig og blive behandlet som fredløs; han vil blive fejlciteret i pressen, blive karaktermyrdet i politiets rapporter, blive sigtet for racisme og diskrimination, få sin bolig ransaget, blive frataget sine hjælpemidler og arbejdsmulighed, blive truet med retssag, osv., osv. – fuldstændigt som var det ham, der havde begået en forbrydelse. Det offentlige Danmark udfører et beordret politisk overgreb, eftersom borgerens eneste “forbrydelse” bestod i at pege på den altomklamrende zionistiske besættelsesmagt, der har karakter af en mafia. Den slags afsløringer kan føre til et folkeligt opgør med staten i staten og må for enhver pris forhindres.
De skiftende regeringer med statsapparatet, kommunalbestyrelserne og valgsystemet handler i et og alt, som var disse institutioner under zionistisk kontrol. Undersøg medlemmernes etniske og organisatoriske baggrund hvis du er i tvivl.
“Jeg er jødisk og opvokset i Danmark”, formulerer zionister sig typisk, når de skal beskrive deres nationale tilhørsforhold for andre i agenturet. De videregiver aldrig et direkte og ukompliceret nationalt tilhørsforhold med:
“Jeg er dansker.” (uanset etnisk baggrund).
Zionister er internationalister med et uofficielt fædreland i en besat del af Palæstina. Men de foretrækker at leve og udfolde sig som besættelsesmagt i Danmark. Det medfører en behageligere tilværelse nu, hvor organisationen er perfekt udbygget og kan tilbyde et elitært liv på danskernes bekostning.
Danskernes ytringsfrihed er blevet erstattet af skjult censur (eller værre, selvcensur). Det opdager vi først, når en borger forsøger at udnytte sin grundlovsgivne ret til at udtrykke sig frit om magtstrukturen i Danmark. Politiet fungerer i vid udstrækning som et hemmeligt (civilklædt) vagtværn til beskyttelse af zionistagenturets medlemmer. Agenturet tæller altid politikere og notabiliteter inden for lokalsamfundets institutioner. Det hemmelige zionistiske netværk kan uhindret politisere gennem en loge, typisk Den Danske Frimurerorden (såkaldt dansk) med afdelinger overalt. Disse afdelinger fungere som egentlige besluttende styrelser i Danmark. De uformelle beslutninger fra logen gives formel godkendelse og effekt ved at de sendes gennem den officielle regionale eller kommunale bestyrelse. Zionistagenturet vil altid have et “valgt” flertal begge steder (udemokratisk valgt, eftersom demokratiet er afskaffet).
Det zionistiske vagtværns operative del består typisk af yngre politifolk af etnisk dansk herkomst, der bl.a. gennem politiserier fra Hollywood og statslige TV-stationer, men også fra den zionistisk kontrollerede politiskole, bliver indoktrineret til at optræde som bolsjevikker. Disse yngre politimænd og ‑kvinder, samt udvalgte “specialkonsulenter” fra det zionistiske agentur lærer, at systemkritikere i befolkningen er afsporede konspirationsteoretikere, der tilmed kan være “personfarlige” jødehadere og dermed racister og anti-semitter.
På dette falske grundlag behandles sagerne i en lokalafdeling af “National enhed for Særlig Kriminalitet” (NSK).
Er NSK en smags- og censurpolitisk knopskydning under den officielle Politiets Efterretningstjeneste (PET el. PE)?
Ligheden med et hemmeligt politisk statspoliti er umiskendelig.
Når den zionistiske politiledelse gennemfører et raid imod en kritiker af zionismen i Danmark, tillades de unge politifolk at optræde i civil beklædning og i vid udstrækning anonymt, dvs. med delvist tildækkede id-kort, så kun deres tjenestenummer er synligt og må oplyses. De afviser at informere om tjenestegren og navn, da de er blevet advaret om, at disse persondata kan blive brugt imod dem. Denne malplacerede beskyttelse af et smagspoliti berøver den kritiske borger vigtige retslige informationer og får samtidig politiungdommen til at føle sig som vigtige agenter i statens hemmelige tjeneste. På den måde sætter zionisterne skel mellem danskerne og det politi, der skulle tjene Danmarks befolkning.
I virkeligheden skjuler den manglende uniformering det faktum, at hvis en gruppe på fem uniformerede politifolk åbenlyst henvendte sig til en enkelt “personfarlig” borger, som i nabolaget er kendt for at være en stilfærdig og harmløs person, risikerer zionisterne at udløse forargelse og protester i borgerens lokalområde – og uvilje mod politiet. Det går ikke.
Så dette zionistisk vagtværn undgår at fægte med åben pande ved at udføre politiske raids i civil påklædning og civile køretøjer, og uden at vække for megen opsigt. En sådan modus operandi er typisk rettet mod kritikere af den zionistiske besættelsesmagt. Den kategori af kritikere består typisk af personer med et sammenhængende overblik over begivenhederne i den vestlige verden fra 1900 tallet og indtil videre.
Anonymt politi repræsenterer en fordægtig form for ordensmagt. Kun kræfter, der opfatter danskerne som et problem, misbruger dansk politi som deres private vagtværn . Politiet skulle være nationens garanter mod truslen fra en tyrannisk magtovertagelse. Men det er for sent nu. I 2024 udnytter et altomfattende tyranni politiet i rollen som zionisternes politiske beskyttelseskorps. At sammenligne dette beskyttelseskorps med det zionistisk-kommunistiske Ministerium für Staatssicherheit (MfS) i det tidligere DDR og kalde den danske udgave for Dansk STASI er oplagt.
Det hebraiske udtryk for ikke-jøder er goyim (en goy, i flertal: goyim). I det engelske sprog bruges betegnelsen Gentile for ikke-jøder.
I USA kalder de geopolitiske zionister sig for “neokonservative”; i Europa har disse internationalister traditionelt kaldt sig “kommunister”, “socialister” eller “socialdemokrater”. Zionismen udnytter alle betegnelser fra et fiktivt politisk spektrum (fra ventre til højre om man vil) for at vedligeholde vildfarelsen hos den danske befolkning om, at den synlige statsmagt er dansk og repræsenterer demokrati og pluralisme.
Det gør den bestemt ikke, og den er ikke dansksindet. Den er gennemgående elitært marxistisk og praktiserer følgende uofficielle klassedeling: herskerklassen, ordensklassen (med politi og forsvar til beskyttelse af eliten) samt arbejderklassen. Denne praksis gennemføres, tilsyneladende uden at nogen god borger i Danmark gennemskuer den falske facade eller føler sig økonomisk udbyttet.
Alle tidligere sande demokratier i Europa og i andre europæisk etablere samfund i verden er sat ud af spillet.
I Danmark gør det ingen forskel, om du stemmer på liste A (Socialdemokratiet) eller liste O (Dansk Folkeparti).
Bag de ideale officielle partiprogrammer hersker kun én ideologi, den internationale zionismes. Det er det gældende, men usynlige regeringsprogram, der udgør det eneste grundlag for alle beslutninger og handlinger. Disse beslutninger og handlinger (i det omfang de videregives) udlægges i vildledende omfang af kontrollerede medier, der medvirker til, at vælgerne sjældent opfatter eller tager konsekvensen af, at den seneste regering i praksis leverer samme resultat som den foregående.
Hvis nogen overhovedet hæfter sig ved den forræderiske monotoni, vil den typiske reaktion være, at rød blok forsøgsvis skippes til fordel for blå blok – eller vice versa. Efter et par forsøg er det sjældent, at den utilfredse vælger forsøger at tænke problemet til ende og beslutter at gøre op med sin tilværelse som programmeret lavkaste. Det kan være forløsende at diskutere den politiske intrige i en forening eller i en social gruppe. Underløbningen af det demokratiske princip i Danmark tog allerede sin begyndelse efter nedlæggelsen af samarbejdsregeringen under sidste verdenskrig.
Befrielsen den 5. maj 1945 var startskuddet til demokratiets afskaffelse og zionismens sejrsgang i Danmark.
Infiltreringen af statsapparaterne i Europa har kørt i ekspresfart efter Anden Verdenskrig. I USA tog den for alvor fart med indførelsen af FED (Federal Reserve System) i 1913.
Zions Protokoller
Forestillingen “os mod dem” (vi jøder mod goyim) kommer utilsløret til udtryk med den overordnede målsætning i Zions Protokoller.
En russisk udgave af The Protocols of the Learned Elders of Zion blev bragt til England i 1905 fra Rusland. Da et enkelt kapitel blev oversat i 1920, udløste det rasende protester fra jødiske kredse. Zions Protokoller synes at være en drejebog for zionistisk overtagelse af primært vestlige veludviklede samfund. De kunne gerne være et falsum, som jøderne hævder, hvis ikke netop samtlige punkter i anvisningerne er blevet realiseret til mindste detalje i de fleste vestlige lande, også i Danmark, i løbet af de seneste to-tre hundrede år. Et andet vægtigt argument for protokollernes zionistiske udspring er en tekst fra 1608, forfattet af rabbinere, og utvivlsomt et oplæg til protokollerne. Skriftet findes i det britiske statsarkiv.
Sabbatai Zevi og frelse gennem synd
Lad os gå nogle hundreder år tilbage i historien for at undersøge, hvordan grundlaget for den geopolitiske zionisme i den vestlige verden tog form, således at zionismen ved hjælp af et monopoliseret bankvæsen og en fjendtlig strategi med undergravende politikker kunne infiltrere, besætte, overtage og kontrollere Europa og USA.
En lille bog fra 2016 med titlen “1666 – Redemption Through Sin” af antropologen Robert Sepehr er udgivet af Atlantean Gardens. ISBN: 978–1‑943494–01‑9.
Antropologen Robert Sepehr skriver på bagsiden af bogen [redaktionelle kommentarer er i kantparenteser]:
Citat:
I 1666 proklamerede en [jødisk] mand ved navn Sabbatai Zevi, at han var Messias. Tilhængere af hans kætterske kult troede på, at synd er hellig og af den grund burde praktiseres. Sabbatanerne og deres efterfølgere, frankisterne, har hengivet sig til religiøse orgier, rituelle ofringer, incest, utroskab og homoseksualitet gennem 350 år. (dvs. indtil videre)
Ved at udnytte hemmelige selskaber, såsom frimurerloger og ordener, har denne diabolske sekt infiltreret de højeste niveauer af politisk magt. Den regerer skjult som en ikke valgt hemmelig hånd, der former historien bag et slør af konspirationer.
Hvad er kultens hemmelige globale agenda?
Kapitel 2 (i uddrag)
Født i 1726 som søn af en polsk sabbataner udviklede Jacob Frank sig til at blive en kættersk rabbiner, der erklærede sig som reinkarnationen af såvel den selverklærede messias Sabbatai Zevi som den bibelske patriark Jacob.
Jerry Rabow beskriver i sin bog Den ufortalte livshistorie om 50 jødiske messiasser hvordan Jacob Frank’s filosofi udviklede sig:
Selv om Jacob Frank blev født halvtreds år efter Sabbatai Zevis død, fortjener han at blive opfattet som Sabbatai’s sande efterfølger. Han videreudviklede den paradoksale lære fra Zevi om, at med indtrædelsen i den messianske tid var bibelens forbud mod seksuel adfærd blevet transformeret til tilladelse og endda pligt. Ifølge Frank var deltagelsen i seksuelle orgier midlet til at lutre sjælen for dens synder. Udskejelser blev til terapi. Frank overbeviste sine tilhængere om, at den eneste måde deres særlige form for jødedom kunne overleve på, var ved udadtil at blive kristne, præcis som Konvertitten (Zevi) var trådt ind i den islamiske verden.
Frank udviklede en ny religion, der blev kaldt Frankisme, indstiftet af den lurianske Kaballah (bl.a. med nye doktriner for Skabelsen), og han udvidede filosofien “frelse gennem synd”, der var gjort populær af Zevi.
[I 1666 var omkring halvdelen af den jødiske verdensbefolkning, angiveligt på to millioner, blevet tilhængere af denne selverklærede messias.]
Frank afviste totalt den traditionelle fortolkning af Torah’en. Han konverterede både til Islam og Katolicismen.
Han lå intimt med sine disciple såvel som sin egen datter, og prædikede doktrinen om, at den bedste vej til at blive som Gud var at overskride enhver grænse, trodse ethvert tabu og sammenblande (som han mente Gud gjorde) det hellige med det profane.
På toppen af Jacob Franks popularitet betragtede omkring 50.000 jøder sig som hans disciple (eller tidligere jøder, nu krypto-jøder).
Eve Frank (1754–1816), Jacob Franks datter, blev kaldt “Damen” (the Lady) eller “Den hellige moder”. Hun tjente, endnu mens Frank var i live, som en central figur i sektens sexritualer. Efter hans død fortsatte hun som sektens leder i Offenback [ved Frankfurt] og senere i Polen.
Kapitel 3 (i uddrag)
Første maj 1776 var den omhyggeligt valgte dato, da Adam Weishaupt officielt grundlagde Ordenen af perfektionister også kendt som Illuminati af Bayern (datoen blev valgt på et kabbalistisk grundlag med occult hensigt).
Det langtrækkende politiske mål for dette okkulte hemmelige selskab var som følger:
- Afskaffelse af alle monarkier og alle regeringer. [For uhindret at kunne indføre et diktatur.]
- Afskaffelse af privat ejendom og arveret. [Et angreb på frihed og råderet.]
- Afskaffelse af patriotisme og nationalisme. [Et angreb på den stærkeste sammenhængskraft i verden.]
- Afskaffelse af familielivet og ægteskabet som institution. [Et angreb på kernefamilien og børns trygge opvækst.]
- Etablering af kommunal undervisning af børn. [En separering af forældrene fra deres børns oplæring.]
- Afskaffelse af alle religioner. [Et angreb på forestillingen om et liv efter døden.]
I 1777 begyndte Illuminati at samarbejde med alle frimurerloger (specielt Grand Orient) med det mål at infiltrere dem. Selv Hertugen af Brunswick, Stormester af Tyskland, udtalte i 1794, at Illuminati kontrollerede frimurerlogerne. Med tiden har Illuminati opnået kontrol med alle frimurerloger i verden.
Ifølge den britiske historiker Nesta Webster leverede Mayer Amschel Rothschild (1743–1812), han var grundlæggeren af Rothschild dynastiet, den finansielle opbakning til logen fra det tidspunkt, da Adam Weishaupt blev medlem af Grand Orient.
Ifølge rabbiner Marvin Antelman blev Weishaupt af Rothschild overbevist om at acceptere den frankiske doktrin, hvorefter Rothschild finansierede Illuminati. Målet var at virkeliggøre den frankiske sammensværgelse mod verdens religioner (herunder Jødedommen) og det zionistiske mål om at etablere en global regering, som skulle ledes af en konge fra Jerusalem.
På latin betyder Lucifer direkte “lysbærer”.
Som navnet Illuminati antyder, hævdede medlemmerne at bære “lyset fra Lucifer”. De mente, at individer, der var påvirket af dette lys, i sandhed var oplyste og egnede til at regere.
Deres erklærede mål var etableringen af en “Novus Ordo Seclorum” – en ny verdensorden, en verdensomspændende regering, styret fra deres hovedsæde i Jerusalem.
Mayer Rothschild kaldte 12 indflydelsesrige mænd til Frankfurt og bad dem kombinere deres finansielle ressourcer. Han præsenterede derefter sin 25-punkters plan, der ville gøre det muligt for dem at vinde kontrol med alle formuer, alle naturlige ressourcer og arbejdskraften på globalt plan.
Denne plan inkluderede instruktioner om, hvordan man prædiker “liberalisme” for at tilrane sig politisk magt, iværksætter klassekamp for at nedbryde og genopbygge alle eksisterende institutioner, og i hele processen forbliver usynlig indtil det afgørende øjeblik, hvor Illuminati er så stærk, at ingen med list eller styrke kan omstyrte organisationen.
Andre sider af planen omfattede anvendt psykologi til kontrol af masserne. Yderligere at bruge pressen til propaganda, og for at kunne kontrollere alle udgivelser af offentlig information, mens man holdt sig i skyggen, beskyttet mod kritik. Efter planen skulle masserne bildes ind, at de var blevet ofre for kriminelle ledere, og logen ville derefter genskabe orden og fremstå som frelsere.
[Elementerne i dette princip, der senest blev udnyttet under den falske covid-19-kampagne, er disse:
fremprovoker et problem – afvent reaktionen – tilbyd en “løsning”.]
Planen for at beslaglægge magten var genialt simpel. Man ville gøre dem, der formede den offentlige mening (præster, forfattere, embedsmænd) til lydige redskaber, ved – med Weishaupts ord – at “omringe prinserne”.
[Her kan man forestille sig alt fra smiger og bestikkelse til trusler på familiemedlemmers velbefindende.]
Som rådgivere for eliten ville man påvirke politikken til fordel for Illuminati’s mål.
Gennem netværket af Illuminati-medlemmer fordoblede Meyer Rothschild sin indflydelse, og han bankimperium blev solidt forankret i hele Europa. Hans sønner, der blev baroner i det Østrigske Imperium, fortsatte med at udbygge deres fars finansielle imperium og udvide deres politiske indflydelse. I 1785 flyttede Meyer Amschel Rothschild med hele sin familie ind i en femetagers residens, som de delte med Schiff familien.
Meyer Amschel Rotschild døde 19. september 1812.
Konfiskerede dokumenter viser, at ud af 39 Illuminati-medlemmer med mindre ledende funktioner var de 17 jøder. Jo højere man kiggede i rangordenen, desto højere blev den procentvise andel af jøder.
Ordenen lod de fleste medlemmer forstå, at de havde opnået de højeste grader, og kun få kendte til ordenens sande formål. Mange medlemmer var overbeviste om, at de arbejdede for en bedre verden (logernes oprindelige filantropiske mål). De opdagede aldrig, at det dybere formål var at etablere Novus Ordo Seclorum, et globalt program for verdensdominans. Adam Weishaupt’s lære:
Til en del af disse frimurere skal vi end ikke afsløre, at vi har noget som helst mere end frimurerne har… Alle dem, der ikke er egnede, skal forblive i frimurerlogen og avancere der uden noget kendskab til det tilføjede system.
Med tiden opnåede Illuminati kontrol med alle frimurerordener i verden. Illuminati bevægede sig frit inden for tidens hemmelige selskaber, mens de udnyttede den liberale ideologi blandt frimurerne til at besnære dem, der blev holdt i uvidenhed om bevægelsens sande formål. [Der er altid brug for et betalende publikum.]
Den 20. juli 1785 blev Jacob Lanz, en præst, der fungerede som kurer for Illuminati, ramt af lynet og dræbt, mens han var på vej til hest. Politiet fandt en liste over Illuminati medlemmer og et antal kompromitterende dokumenter, der var syet ind i hans beklædning. Det lokale politi fandt andre vigtige dokumenter i Lanz’ hus, herunder detaljerede instruktioner for den planlagte revolution i Frankrig. [Den startede 5. maj 1789.] Nogle af papirerne var stilet til stormesteren af Grand Orient logen i Paris.
Alt blev overdraget til den bayerske regering, der den 4. august 1785 udstedte et forbud mod hemmelige selskaber. Den 31. august udstedtes yderligere en arrestordre mod Weishaupt, og der blev sat en pris på hans hoved.
I 1891 publicerede den britiske avis Labout Leader følgende mening om Rothschilds:
Denne blodsugende flok har været årsagen til unævnelige misgerninger og ulykker i Europa gennem dette århundrede og har overvejende udbygget sin formidable formue ved at promovere krige mellem stater, der ellers aldrig ville have haft konflikt. Hver gang, der er problemer i Europa, og hver gang krigsrygter cirkulerer og menneskers sind påvirkes med frygt for omvæltning og ulykke, kan du være sikker på, at en … Rothschild spiller sit spil et sted i nærheden af fredsforstyrrelsen.
Citat slut.
Desværre er det frankistiske Rothschild dynasti kun blevet stærkere og mere formuende siden ovennævnte karakteristik fra det 19. århundredes England.
Igen i 1910–13 var Rothschild en af hovedkræfterne i planlægningen af det mest dødbringende økonomisk anslag mod De forenede stater nogen sinde. Planlægningen foregik på øen Jekyll Island i nærheden af byen Brunswick på atlanterhavskysten af staten Georgia.
Følgende er uddrag af bogen “The Creature from Jekyll Island” af G. Edward Griffin fra 1994, udgivet af America Media. ISBN: 0–912986-21–2.
Citat:
Hvad er the Federal Reserve System? [kaldt FED]
Svaret vil måske overraske dig. Det er ikke føderalt, der er ingen reserver og Federal Reserved Banks er ikke banker.
Fortidens alkymister forsøgte forgæves at omdanne bly til guld. Moderne alkymister har haft held med opgaven. Krigens kugler af bly har skabt en uudtømmelig kilde af guld for de magikere, der kontrollerer Mandrake mekanismen.
[Mandrake var en populær tegneserie-tryllekunstner i USA, og med “mekanismen” henvises til det fraktionale banksystem, som vi også har i Danmark, hvor kun en meget lille del af det samlede pålydende beløb i cirkulation er understøttet af en central guldreserve. Det er et system, der hurtigt kollapser, hvis indeståender forsøges hævet af flere en normalt.]
Det er en opsigtsvækkende kendsgerning, at uden muligheden for at trykke matadorpenge, ville de fleste moderne krige ikke være indtruffet. Så længe denne mekanisme tillades at fungere, vil fremtidige krige være uundgåelige. Dette er historien om, hvordan matadorpenge fik værdi.
Under et hemmeligt møde på Jekyll Island i Georgia [i 1910] blev the Federal Reserve undfanget; et bankkartel med det formål at beskytte medlemmerne imod konkurrence. Et andet vigtigt mål var at kunne overbevise Kongressen og offentligheden om, at dette kartel var et agentur under De forenede staters regering. [Det var det ikke, det var privat.]
Mødet på Jekyll Island repræsenterer et klassisk eksempel på karteldannelse. Et kartel er en gruppe af uafhængige forretninger, der slår sig sammen for at koordinere produktionen, prissætningen og markedsføringen indbyrdes i forhold til omverdenen. Formålet er at reducere konkurrenternes muligheder og forøge egen indtjening og profit. Det fører til et monopol, der tvinger forbrugerne til at betale højere priser for monopolets varer og tjenester, end det ellers ville være påkrævet under fri konkurrence.
Til stede på mødet var repræsentanter for verdens ledende bankkonsortier: Morgan, Rockefeller, Rothschild, Warburg og KuhnLoeb. De var ofte konkurrenter, og der er ringe tvivl om, at der herskede betydelig mistro mellem dem, hvilket medførte behændig manøvrering for at opnå en favorabel position i alle aftaler. De var tvunget sammen på grund af ét fælles dominerende ønske om at bekæmpe en fælles fjende.
Fjenden var “fri konkurrence”.
1913 blev året, hvor the Federal Reserve Act blev indført ved lov i USA.
Citat slut.
Den primære konsekvens af denne lov fra 1913 blev, at den private organisation FED fik monopol på at trykke penge i USA. Disse matadorpenge er siden blevet udlånt til det amerikanske finansministerium, der, foruden at betale renter af det akkumulerede lån med amerikanernes skattedollars, tilfører matadorpengene legitimitet.
Princippet har betydet, at enhver krig kan finansieres. Samtidig stiger den amerikanske statsgæld støt og nærmer sig hastigt 35.000 milliarder dollars. Det er en ufattelig gæld, der aldrig vil kunne tilbagebetales. Den er med til at fastholde USA i et afhængighedsforhold til den lokale udgave af det geopolitiske tyranni, nemlig FED med logen af neo-konservative internationalister og AIPAC. Disse institutioner har i fællesskab korrumperet regeringen og statsapparatet i USA gennem bestikkelse med matadorpenge, der konstant øger gælden for den produktive del af den amerikanske befolkning. På grundlag af billige udlånspenge har FED forhindret, at nye projekter, der repræsenterer en værdiforøgelse i samfundet, finansieres med bankforrentet opsparing. Matadorpengene får værdi, når nyskabelsen stilles som garanti for lånene. Meget få kontanter udveksles; det meste foregår som digitale transaktioner.
På grundlag af FED kan USA løbende vedtage at sende nye milliarder af dollars til krigen i Ukraine, mens i virkeligheden hovedparten af pengene overføres til det militære industrielle kompleks (MIC), der profiterer på salg af våben til staten (efter først at have modregnet returkommissionen til de politikere der uddeler entrepriserne). Staten lægger de sidst fremstillede våben på lager og sender den ældste del af lageret til Ukraine, m.fl. zionistisk administrerede krigsskuepladser.
Det zionistisk kontrollerede USA er tilfreds med krigen i Ukraine. Kun få amerikanere er kommet retur i ligposer fra denne stedfortræderkrig. Det er europæerne: ukrainere og russere der mister livet. Dermed ænser majoriteten af den amerikanske befolkning dårligt nok hvad der sker i denne amerikansk finansierede krig. Krigen foregår som sædvanligt i betryggende afstand fra det amerikanske radisebed.
Men krigen har provokeret Rusland og sendt russerne i armene på Kina og Nordkorea, og situationen truer alvorligt freden og sameksistensen i Europa. De ansvarlige har indtil videre dræbt og invalideret en halv million ukrainske og russiske soldater i forholdet fem ukrainere for hver russer. Tallene taler for sig selv. Ukraine er tæt på at have mistet en hel generation af unge mænd i en meningsløs krig, som ikke kan vindes, uanset hvor megen støtte, der leveres fra USA og det øvrige NATO. Krigens fortsættelse skyldes hykleriske løfter fra bl.a. en alderssvækket amerikansk præsident, der hundrede procent kontrolleres af et zionistisk krigskabinet og dets bankforbindelser.
Når de tapre ukrainske soldater tvinges til at nedlægge våbnene, og der endelig bliver fred, vil nye tusinder af europæere have mistet livet på begge sider af fronten. Det er tidspunktet, hvor krigens parasitter begynder at krybe frem fra skyggerne. Når Ukraines infrastruktur skal genopbygges vil Rothschild være klar med nye lån til zionistiske operatører som Blackwater (link til Wikipedia). Hvor længe skal vi tillade dette undergravende tyranni og dets håndlangere?