Valghandlingerne i Danmark er et bedrageri

- fordi demokrati og pluralisme for længst er sat ud af spillet.

Det er nødven­digt at forstå, at magten i de vest­eu­ro­pæ­iske lande, ligesom i USA, ikke længere ligger hos de synlige “folke­valgte” kandi­dater, som kan opleves på valg­pla­ka­terne, i de certi­fi­ce­rede medier og til sidst på forgyldte tabu­retter, hvorfra de i det uende­lige vil citere fra eget valg­pro­gram og deltage i distra­he­rende debatter, der aldrig ændrer en tøddel på den faktiske politik, eller hvem der faktisk regerer.  Disse ofte komplet uegnede menne­sker fungerer som plads­hol­dere i danskernes parla­ment, rege­ring og kommu­nale bestyrelser.

Den faktiske magt ligger hos oligarker og deres orga­ni­sa­tioner uden for de såkaldt demo­kra­tiske strukturer. 
For eksempel er den offi­ci­elle stats­mi­ni­ster i Danmark pr. oktober 2025 stadig den klæbrige Mette Frederiksen. Hun er ansat som guvernør i Danmark af den zioni­stiske verden­sor­ga­ni­sa­tion med hoved­sæde i USA. 
Denne kult regerer via AIPAC (American Israel Public Affairs Committee) og de såkaldt nykon­ser­va­tive (“neocons”). Disse neocons er typisk fami­lie­over­ho­ve­derne fra umåde­ligt rige jødiske fami­lier, der specielt hader det moderne Rusland og Kina, deres natur­lige finan­si­elle konkur­renter på verdens­mar­kedet. Denne zioni­stiske magt­kon­stel­la­tion i USA i fore­ning med Israel, EU og NATO er ansvarlig for de domi­ne­rende krigs­hand­linger og konflikter i verden. 

En af de zioni­stiske milli­ar­dærer i USA, Miriam Adelson, er enke efter magtjøden og zioni­sten Sheldon Adelson. Enken er ifølge præsi­dent Trump god for 60 milli­arder dollars ($ 60.000.000.000, “sixty billion dollars”). 
Det afslø­rede Trump for nylig under sit eget og Adelsons høflig­heds­visit i det Israelske parla­ment, Knesset. 
Ved samme lejlighed advo­ke­rede Trump for, at den tilste­de­væ­rende premi­er­mi­ni­ster Benjamin Netanyahu internt i Israel benådes for den korrup­tion, der ellers vil sende ham i fængsel, når han ikke længere nyder immu­nitet som premi­er­mi­ni­ster. Dette er den Trump’ske udgave af statslig rets­op­fat­telse, når det gælder en tilsva­rende korrupt alli­eret zionist.

Denne zioni­stiske Adelson-familie har åben­lyst bidraget til Donald Trumps valg­kampagne med offi­ci­elle hund­rede milli­oner dollars ($ 100.000.000). Miriam Adelson ejer simpelthen præsi­denten Donald Trump, leder af en af verdens super­magter. Det kaldes bestik­kelse og utilsløret korrup­tion. Den poli­tiske klemme skyldes, at Donald Trumps over­hæn­gende økono­miske kollaps på et tids­punkt blev afværget med zioni­stiske midler, og dermed er den nuvæ­rende præsi­dent for USA, så længe han er præsi­dent, forpligtet til at regere zioni­stisk, dvs. i de fleste tilfælde udenoms­par­la­men­ta­risk og diktatorisk.
Samtidig forlangte Miriam Adelson, at zioni­sten Marco Antonio Rubio skulle være vice­presi­dent i Trumps nye rege­ring. Men Rubio måtte nøjes med posten som stats­se­kretær (lige under vice­præ­si­denten). Marco Rubio er efter­kommer af jødiske indvan­drere til USA fra Cuba.

Alle offi­ci­elle agenter for den ameri­kanske rege­rende klasse, Trump, Vance, Rubio og et bety­de­ligt antal sena­torer og indfly­del­ses­rige gene­raler er erklæ­rede zioni­ster. De arbejder hånd i hånd med røver­staten Israel på at fordrive palæsti­nen­serne fra Palæstina gennem et folkedrab. Folkedrabet på palæsti­nen­serne tog sin begyn­delse alle­rede i 1948, da “Israel” blev grund­lagt i Palæstina. 
Målet er at opnå absolut kontrol med de melle­møst­lige ressourcer, herunder attrak­tive palæsti­nen­siske kyst­stræk­ninger langs Gaza og endnu uudnyt­tede bety­de­lige palæsti­nen­siske olie- og gasfo­re­kom­ster i Middelhavet. Heldigvis er det plan­lagte ameri­kansk-isra­elske tyveri af disse land­om­råder, der efter planen skulle reali­sere drømmen om et Stor-Israel, indtil videre blevet forhin­dret af Iran, Rusland, Kina og mange andre nationer, der ville blive ofre for den zioni­stiske magtgalskab.

Det samme princip for infil­tra­tion og besæt­telse af de demo­kra­tiske insti­tu­tioner gør sig gældende i Storbritannien og resten af Vesteuropa. Mette Frederiksen er chef-mario­netten i Danmark uden at have nogen selv­stændig dags­orden eller indfly­delse. Kun på over­fladen er hun stats­leder og leder af det kontrol­le­rende poli­tiske parti i Danmark, liste A.

Den zioni­stiske infil­tra­tion af Folketinget og kommu­nal­be­sty­rel­serne er grundet i funda­men­ta­lisme, magt­begær, opportu­nisme og bety­de­lige formuer og har stået på siden disse insti­tu­tioner blev etableret. 
Zionismens inter­na­tio­nale erobrings­kampagne fik ny luft under vingerne i Vesteuropa, da magtjø­derne efter 2. verdenskrig igen fik adgang til Europas insti­tu­tioner. Samtidig plan­tede zioni­sterne myten om et holo­caust i Europa for at indgyde kollektiv skyld, og det blev stedse vanske­li­gere at kriti­sere jødiske zioni­ster og deres akti­vi­teter, da enhver uønsket kritik prompte blev stemplet som “anti­se­mi­tisme”. Denne afsky­e­lige politik er blevet tilladt at fort­sætte i Europa og USA, og har i 2025 præg af tyranni.

I dag er Folketinget sammensat af 80 procent magtjøder og andre, der deltager i det zioni­stiske projekt i Danmark, samt 20 procent øvrige. Denne upåag­tede over­re­præ­sen­ta­tion af geopo­li­tiske zioni­ster udgør fler­tallet i samt­lige partier af betydning. 
Som konse­kvens ledes den natio­nale politik konstant af det samme flertal — gul blok, der stemmer på tværs af de formelle parti­skel og inde­holder rød og blå blok, der vekselvis får lov at vinde valget for at tilsløre virkeligheden. 

Derfor har vi i Danmark reelt et étpar­ti­sy­stem med en dikta­to­risk “elite” i spidsen. Den sikrer at ingen ufor­ud­sete ændringer indtræffer, og den løbende politik ændrer sjæl­dent noget til danskernes fordel. Derimod forgyldes de zioni­stiske magt­ha­vere og deres efter­slægt, der efter­hånden besætter de fleste ledende stil­linger i stats­ap­pa­ratet. Ikke nødven­digvis på grund af bedre kvali­fi­ka­tioner, men på grund af gennem­ført apart­heid i afgø­rende dele af samfundet.
Tilsvarende gør sig gældende i de øvrige nordiske lande og de fleste euro­pæ­iske lande i øvrigt. 

Lovende danske kandi­dater, der ikke er medlem af Dansk Zionistforbund, udsu­ltes økono­misk eller udsættes for modstand fra medi­e­mo­nopolet, indtil de er tæt på at blive karak­ter­myrdet. Skulle en af dem undta­gel­sesvis over­leve til en plads i Folketinget eller i en kommu­nal­be­sty­relse, vil det blive til et poli­tisk liv i isola­tion, og de mang­lende resul­tater vil forhindre genvalg.

Desværre er der er langt mellem kvali­fi­ce­rede danskere, der ønsker at udfordre denne indle­dende sorte­rings­me­ka­nisme i forsøget på at gøre en reel og gavnlig forskel. De fleste opstil­lede til valgene er i forvejen godkendt af magte­liten og vil kun bidrage til at forstærke ulig­heden og apart­heid-regi­mets besæt­telse af fler­tallet af tabu­retter. Eventuelt svig­tende poli­tiske og orga­ni­sa­to­riske evner har mindre betyd­ning, så længe de blot følger de givne retnings­linjer inden for parti­le­delsen og kan hånd­tere de sjældne møder med befolk­ningen uden at gøre sig komplet til grin. Men de fleste af dem er histo­risk dispo­neret for at besidde bety­de­lige tale­gaver inden for disci­plinen bortforklaringer.

Synes du stadig, at det er din borger­pligt at deltage i farsen?

Jeg protesterer ved at rive mit valg­kort i stykker og udeblive fra valg­stedet for derved at undgå at blive regi­streret som stem­me­af­giver. Det er ikke tilstræk­ke­ligt at møde op og stemme blankt; det ændrer intet på stati­stikken over valg­del­ta­gelsen.  Når valg­del­ta­gelsen forhå­bentlig på grund af skærpet omtanke blandt danskerne nærmer sig et pinligt minimum, og de valg­til­for­ord­nede begynder at kede sig og tale om problemet, bliver magt­ha­verne nødt til at indrømme fallitten, og der kan forhå­bentlig opstå en folkelig modstands­be­væ­gelse for genind­fø­relsen af demo­kra­tiske tilstande i Danmark.
Vi må ikke lade os gå på af den omstæn­dighed, at omkring 8 procent af befolk­ningen altid vil fort­sætte med at stemme for liste A m.fl. partier i samme magt­ha­vende koali­tion — alene fordi étpar­ti­sy­stemet og apart­heid-poli­tiken direkte begun­stiger dem på bekost­ning af den øvrige befolkning.

Bliver vi ved at stemme, som vi blev opdraget til, styrker vi kun gul blok, og vi har selv bedt om at blive udbyttet og holdt nede af en invasiv befolk­nings­gruppe, der har besat Danmark og gennem vedhol­dende bedra­ge­risk virk­somhed har tilranet sig magten og vil gå vidt for at fast­holde den.