“Urørt skov”.. fældes af Naturstyrelsen

“Urørt skov”.. fældes af Naturstyrelsen

December 2025

Sønderskoven på Als har haft status af “urørt skov” siden 1996, dvs. i 30 år.

Naturstyrelsens kort over Sønderskoven.
(Klik på billedet for et læsbart format.)

Men i 2025 gennem­førte Naturstyrelsen en omfat­tende skov­hugst i denne, “urørt skov” gennem 30 år.

Indgrebet har medført en iøjne­fal­dende reduk­tion af det oprin­de­lige skov­areal, såvel i områder med løvtræer som med nåle­træer. Operationen er udført i god afstand fra skovens ydre rammer, så fæld­ningen ikke opfattes som en formind­skelse af skoven. 
Typisk ryddes der (fordelt over det meste af skoven) i cirku­lære felter, cirka 50 m i diameter, veks­lende med rektangu­lære felter af format som 1, 2 eller 4 fodboldbaner. 
Et cirku­lært felt med en diameter på 50 m, har et areal på 1963 m², og skøns­mæs­sigt er 50 cirku­lære felter fældet. Det medfører et samlet areal for de cirku­lære felter på 98.000 m² eller 9,8 hektar (ha). 
En fodbold­bane er cirka 100 x 70 meter, svarende til 0,7 ha, og der skønnes at være fældet 30 “fodbold­baner”.
Efter dette konser­va­tive skøn er der med indgrebet i sommeren 2025 på én gang fjernet 30 ha af Sønderskovens 400 ha med træer, eller 7,5 procent af det samlede skovareal.

Afskovningen forklares på følgende måde:
“Vi hjælper den vilde natur på vej — vi fælder primært plan­tede træer, og dem der ikke oprin­de­ligt voksede i Danmark.. Mennesker må færdes som de plejer i den urørte skov .. Hold god afstand til maskinerne.” 

Miljøministeriets og Naturstyrelsens infor­ma­tion placeret  ved læskuret i Sønderskoven.
Foto: September 20, 2025.

Eller som her:

Opslag fra Naturstyrelsen “Undskyld at vi roder” i Sønderskoven tæt ved Egetofte Naturskole.
Foto: August 6, 2025.

Sådan forsvares den ensidige fjernelse af gamle træer fra Nørreskoven

“Målet er at ændre skovens struktur på en måde, så der skabes flere lysåbne områder og flere over­gangszoner f.eks. mellem lys og skygge. Det handler om at gøre skoven mere vari­eret, så vi får sundere og mere dyna­miske økosy­stemer, der kan støtte en større mang­fol­dighed af planter og dyr”. - Inge Gillesberg, Skovrider ved SST DDJ.

Færre træer betyder mindre fotosyntese

Den livsvig­tige foto­syn­tese i vores skove produ­cerer ilt (O₂) til alle levende væsener (inklu­sive fiskene) og optager samtidig udån­dings­pro­duktet kult­veilte (CO₂) fra de samme livs­former og fra visse nedbrydningsprocesser. 
Tidligere eksi­ste­rede en balance mellem nyplant­ning og skov­ning. Den blev etab­leret langt tilbage af skov­kyn­dige fra Danmark og Tyskland og blev bevaret gennem omsorgs­fuld og profes­sionel skovdrift. 
Denne balan­ce­rede drift er afløst af ensidig skovhugst.

Stak af fældet bøgetræ i nærheden af “Himmelbjerget” i Sønderskoven.
Foto: August 10, 2025.

Den inter­na­tio­nale kult bag klima-løgnen og opkræv­ningen af CO₂-afgift (tyve­riet kaldes nu “miljø­af­gift”) har hidtil hævdet, at CO₂ er i kritisk over­skud på verdens­plan, og at bl.a. danskerne må betale bøder, når vi produ­cerer CO₂ (tænk på hvad den certi­fi­ce­rede inter­na­tio­nale luft- og skibs­fart produ­cerer af CO₂ direkte ud i atmos­fæ­rens forskel­lige lag, uden at disse globale opera­tører beskattes tilnær­mel­sesvis så hårdt som almin­de­lige forbrugere).

Et oplagt spørgsmål trænger sig på:

Ensidig fæld­ning og afbræn­ding af vores skove er en ekstremt destruktiv akti­vitet, der modsiger alle prin­cipper for sund vækst. Naturstyrelsen fjerner gradvis grund­laget for en naturlig absor­p­tion af CO₂ og den medføl­gende produk­tion af ilt. Vi skal tro, at der er fore­taget nyplant­ninger andre steder i landet, men uden at kende det præcise netto­re­sultat, er det umuligt at følge med i regn­skabet, der kunne.. doku­men­tere en forø­gelse af det samlede skov­areal — eller måske det modsatte, en gradvis reduk­tion af Danmarks skove.

Indgrebet synes at have mere at gøre med opportu­ni­stisk udnyt­telse end med naturpleje. 
EU har ifølge Naturstyrelsen (og næppe spon­tant) godkendt træflis som ”vedva­rende energi”. Argumentet er, at træerne under opvæk­sten har absor­beret CO₂, og at denne reduk­tion udligner udvik­lingen af CO₂ under forbræn­dingen. Det er et fiffigt argu­ment, der som konse­kvens har, at jordolie og kul kan inklu­deres i begrebet ”vedva­rende energi”, eftersom ener­gi­tæt­heden er langt større end for træ og har fore­gået gennem milli­oner af år. Det stinker af magt­mis­brug, når begre­berne på den måde tilpasses magt­ha­vernes forretninger. 
Resultat: Naturstyrelsen kan nu med blåstem­pling fra EU hugge sig ind på de såkaldt “urørte skove” og kalde processen for natur­model­le­ring til fordel for naturen og publikum.

Billedet af “Himmelbjerget” i Sønderskoven er taget fra Arnhøjvej og viser karak­teren af træfæld­ningen i 2025.
Alene i dette tilfælde er der fældet ca. 4 ha skov. De efter­ladte træ-øer kan ikke over­leve en storm. 
Foto: August 13, 2025.

For at få adgang til gamle løv- og nåle­træer fra de oprin­de­ligt forst­mæs­sigt anlagte skove gøres det nu gældende, at mere åben skov gennem en omlæg­ning til naturskov og med prio­ri­te­ring af træarter, der er oprin­de­lige i Danmark, er en fordel for befolk­ningen. Dermed kan indførte træarter, der har stået i skovene gennem gene­ra­tioner, dømmes udanske af denne natursty­relse, så de bør fældes og sælges.

Fra rege­ringen og Naturstyrelsen forud­sættes det, at befolk­ningen gene­relt godkender den plan­lagte udtyn­ding af skovene med det formål at prio­ri­tere flere åbne arealer, som ”menne­sker” kan kigge ind i fra de etab­le­rede veje og stier. Det er en bekvem forud­sæt­ning, der uden videre påføres skovenes sædvan­lige brugere. Typisk for den slags projekter bliver den danske befolk­ning, stats­sko­venes egent­lige ejer, ikke spurgt.

Et andet eksempel på fjer­nelsen af et par “fodbold­baner” af fyrretræ.
Foto: August 6, 2025.

I dette tilfælde ønsker en af Statens zioni­stisk admi­ni­stre­rede styrelser (delvist selv­fi­nan­ci­e­rende) at sælge ud af 50–100 årige træer på Als for at vedli­ge­holde egen over­le­velse. Helt ud i loka­laf­de­lin­gerne af Naturstyrelsen kan man konsta­tere en ufor­holds­mæssig høj koncen­tra­tion af medar­bej­dere, der må bekende sig til den såkaldt jødiske befolk­nings­gruppe. Den høje andel skyldes tradi­tionel zioni­stisk nepo­tisme; og processen har karakter af apart­heid, der konstant udelukker etniske danskere fra attrak­tive stil­linger i forvalt­ningen af Danmark. Dette faktum er yder­li­gere blevet bekræftet gennem min kontakt med dele af Naturstyrelsen i Nordslesvig.

Stakke af fældet fyrretræ i Sønderskoven i 2025.
Foto: August 6, 2025.

Gennem snart et årti år har jeg dagligt brugt skovene på Als til motion og foto­gra­fe­ring. Inden for de seneste fem år især, har jeg kunne iagt­tage, hvordan Naturstyrelsen har gjort bety­de­lige indhug i skovene. I sommeren 2025 er der blevet fældet store mængder træ i Sønderskoven, hvor de fleste af bille­derne til denne artikel er taget, men i 2023 kun noget tilsva­rende iagt­tages i Oleskobbel på østkysten.

Man kan uden at gøre nogen uret opfatte Skov-delen af ”Skov- og Naturstyrelsen” som en skoven­tre­prenør uden påfal­dende inter­esse for tradi­tio­nelt forst­mæs­sigt skov­brug. Den mest iøjne­fal­dende akti­vitet fra denne entre­prenør består i fæld­ning og salg af danske stats­skove. Aktiviteten stimu­leres uden tvivl af det forhold, at styrelsen er delvist selv­fi­nan­si­e­rende på grundlag af salg fra stats­sko­vene, og køb og salg fra private skovbrug.

Af billedet nedenfor fremgår den offi­ci­elle udnyt­telse af den fældede træmasse. Standeren kunne ses i januar 2023 ved den vest­lige adgang til Oleskobbel på østsiden af Als:

Denne forkla­rende stander blev opstillet i januar 2023 i Oleskobbel i forbin­delse med Skov- og Naturstyrelsens skov­ning. Teksten siger bl.a.:

”Vi fælder træ i skoven
NATURSTYRELSEN er lige nu i gang med at fælde træer her i skoven. Arbejdet udføres med store maskiner og kan umid­del­bart virke som et stort indgreb på skoven.
Vi fælder træ i skoven for:
at give plads til udvik­ling af store, flotte træer.
at lave natur­pleje til glæde for dyr og menne­sker. Det sker på en måde, så der gives plads til at skoven kan forynge sig fortrinsvis ved selvsåning.
at skaffe træ til huse, møbler, papir, brænde mm.
at tjene penge til anlæg af veje, stier, over­nat­nings­fa­ci­li­teter, bålpladser, skilte og natur­vej­led­ning mv.
Skovene drives natur­nært, og målet er at skabe en stabil og vari­eret skov mest bestå­ende af danske træarter, sikre leve­steder for bl.a. svampe, dyr og fugle samt sikre fortids­min­derne. Dele af skoven vil få lov at ligge urørt hen og natur- og fritids­in­ter­esser indgår på lige fod med træpro­duk­tion i plan­læg­ning og drift.
Maskinførerne er uddannet til at tage de mange hensyn og har oplys­ninger og kort med i maskinen som giver infor­ma­tion om, hvad der særligt skal passes på.
Hvad bruges træet til ?
Træet sælges både til danske træin­du­strier og eksporteres.
Nåletræer bruges til: Bygningstømmer, gulv­brædder, spån­plader, papir og paller.
Løvtræer bruges til: Gulve, møbler, finer og brænde.
En stigende del af træet fra skoven hugges til flis og bruges til CO₂ neutral ener­gi­pro­duk­tion på mange kraft­værker og erstatter gas, kul og olie.
ER DU INTERESSERET I AT KØBE BRÆNDE, SÅ SE PÅ: www. naturstyrelsen.dk
[…] Underskrevet Miljøministeriet, Naturstyrelsen”

Essensen af denne orien­te­ring til skat­te­bor­gerne er følgende:
Vi fjerner træ, men planter ikke nyt.
Vores konstante formind­sk­ning af det samlede skov­areal er en fordel for dyr og mennesker.
Vi sender fortrinsvis træet til flis­pro­duk­tion i kraftvarmeværkerne.
Vi sælger det bedste af træet til indu­striel bear­bejd­ning (uden at nævne andre indu­strier end kraftværkerne).
Vi hævder, at afbræn­dingen er CO₂-neutral og en fordel i forhold til afbræn­ding af andre fossile brændsler som gas, olie og kul.

Den 27. juli 2025 sendte jeg følgende 4 spørgsmål til den lokalt ansvar­lige for ”urørt skov”, Skovrider Inge Gillesberg. Svarene (i kursiv) blev modtaget 30. juli 2025:

Til skovrider Inge Gillesberg
Jeg har læst Naturstyrelsens opslag i Sønderskoven, “Undskyld at vi roder”, og jeg har et par spørgsmål til dig, der åben­bart er den ansvar­lige for at formidle og gennem­føre processen her i Sønderjylland:
Spørgsmål 1: Hvordan hænger en bety­delig fjer­nelse af løvtræ, der i lands­delen er fore­gået over flere år, sammen med den erklæ­rede kollek­tive inter­esse i at redu­cere produk­tionen af CO2, når man dermed fjerner en bety­delig kilde, træerne, til opta­gelse af CO2, og tilmed afbrænder hoved­parten af det fældede træ, en CO2-udvik­lende proces, i kraft­var­me­vær­kerne? Det ligner en selv­mod­si­gende stra­tegi i betragt­ning af, at befolk­ningen opkræves CO2-skat, og at det primære argu­ment oplyses at være mere attraktiv skov.
Svar til 1:
De skov­ninger, som er fortaget i Sønderskoven og andre skove her i området, er sket som led i imple­men­te­ring af forvalt­nings­planer for urørt skov. Her er der tale om at skabe vari­a­tion og bryde op i produk­tions­sko­vens homo­gene struk­turer for at øge biodi­ver­si­teten. Det er ikke klima­dags­or­denen, der er i fokus. Når det er sagt, vil optaget af CO2 være markant i en meget lang årrække, indtil skoven når et klimaks­stadie, hvor det der gror og det der dør vil være i balance.
Hvor meget, der går til flis og dermed til kraft­var­me­vær­kerne, afhænger af stør­relsen på træerne. Generelt vil det være mest hensigts­mæs­sigt, hvis træerne kunne få lov at vokse til mere værdi­fulde effekter; men der er en relativ kort årrække, hvor træet kan afsættes, herefter skal det efter­lades på skov­bunden. Det er således ikke et hoved­formål, at sende træ til afbrænding.
Det kan synes selv­mod­si­gende; men som nævnt, er formålet med urørt skov og de indsatser vi laver der ikke styret af klima­dags­or­denen men at biodi­ver­si­tets­dags­or­denen. Men som jeg var inde på ovenfor, vil der gå flere hund­rede år, hvor der fortsat vil være stort CO2 opgav fra disse skove.
Spørgsmål 2: Udfører Skovstyrelsen over­ho­vedet tradi­tio­nelt forst­ar­bejde i skovene noget sted i Danmark
Svar til 2:
Der er en række nåleskoven, som fortsat drives efter prin­cip­perne om naturnær skovdrift. 
Her i området drejer det sig om Frøslev plan­tage, Bommerlund plan­tage, Årtoft/​Torp plan­tage og Rugbjerg plan­tage alle i Aabenraa kommune.
Spørgsmål 3:
Hvor i den danske geografi bliver det fjer­nede løvtræ erstattet med nyplant­ning, således at den nega­tive konse­kvens for CO2 niveauet og beskat­ningen kompen­seres gennem øjeblik­kelig nyplant­ning i forholdet mindst 1:1? Det tager trods alt 50 til 100 år, før den nega­tive CO2-effekt af den senest fjer­nede skov er neut­ra­li­seret, selv hvis nyplant­ningen nøje følger fældningen.
Svar til 3:
Der blive rejst ny skov over hele landet. Du kan se mere om disse projekter her: https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/skovrejsning
Spørgsmål 4:
Jeg har fra en statslig kilde fået oplyst, at Skov- og Naturstyrelsen er delvist selv­fi­nan­si­e­rende gennem salg af træ fra de eksi­ste­rende skove. Kan befolk­ningen dermed se frem til en slan­kere og mere forst­mæs­sigt orien­teret styrelse, når der ikke er mere skov at sælge ud af?
Svar til 4:
Det er korrekt, at Finansministeriet indregner indtægter fra salg af træ, når bevil­lingen til Naturstyrelsen udregnes. Hvordan den frem­ti­dige admi­ni­stra­tion skal se ud, er jeg ikke i stand til at svare på. Det kommer an på, hvilke opgaver der tillægges Naturstyrelsen.

Her er et andet besyn­der­ligt indgreb forklaret af samme skovrider:

Eksempel på kunstig svæk­kelse af en sundt bøgetræ.
Foto: September 16, 2025.

Hærværk eller regu­le­ring? Op mod ti voksne og sunde bøge­træer i den østlige del af Sønderskoven vil med denne behand­ling hurtigt gå til grunde. Hvad er formålet med dette indgreb?
Naturstyrelsen 29. september 2025: 
“Ja, Naturstyrelsen kender bestemt til de ringede træer i Sønderskoven på Als. Det er et led i over­gangen til urørt skov. Ved at ringe træer dør de lang­somt og målet er at skabe spred­ning i tids­punktet for, hvornår bøge­træer i en ens aldrende bevoks­ning falder sammen. Det er tiltag, som vil blive fulgt op med en årrækkes mellemrum for at bryde op i den homo­gene struktur, som er bygget op i produktionsskoven.”

Visionerne om at forøge skova­re­alet så det batter er til stede i pressen, men i praksis flytter projektet sig ikke ud af flækken.