To syntetiske stoffer gør dig FED
Juni 2024 (se kommentar af september 2024, nederst)
Vi danskere er en nation af godtroende mennesker, der som udgangspunkt stoler på andre og ikke mistænker vores leverandører for at sætte business over kvalitet, eller det der er værre. Dermed står vi reelt til rådighed for en gradvis kropslig og mental død foran fladskærmene, mens vi tillidsfuldt indtager en række skadelige stoffer, der findes i vores fødevarer.
De to skadelige stoffer MSG og Aspartam er forklaret i de to artikler nedenfor fra hhv. 2015 og 2012. Begge problemer har således verseret i næsten ti år, og stofferne har i al den tid været en sundhedsrisiko, fordi absolut intet er sket for at fjerne dem fra vores fødevarer. Tværtimod er Fødevarestyrelsen tilsyneladende mere optaget af at legalisere brugen af Aspartam end at lade tvivlen komme befolkningen til gode. Det sker ved at henvise til nye undersøgelser, der legitimerer brugen under visse grænseværdier, som ingen i virkeligheden kan fæste lid til.
Da Aspartam* i sin tid blev lanceret som et “slankende” sødemiddel, henvendte en af de ansvarlige mikrobiologer sig til pressen og advarede om, at Aspartam udviklede kræft i forsøgsdyrene. Han blev virulent forfulgt af sin arbejdsgiver, først fyret og hængt ud i medierne som psykisk ustabil og derefter sagsøgt for at offentliggøre forretningshemmeligheder. Processen lod ingen i tvivl om, at Aspartam repræsenterede et forretningsscoop for producenten Monsanto. Money talks. Big Pharma sidder på kolossale formuer, der bruges til at formidle salget af deres produkter, bl.a. i tilfælde, hvor overnationale og nationale kontrolinstanser svigter deres ansvar over for befolkningerne.
Vil du undgå skadelige syntetiske tilsætningsstoffer i din føde, er det en god idé at medbringe en LUP, når du køber ind; ingredienslisterne er i tankevækkende omfang næsten usynlige.
Husk disse koder:
E 621 Mononatriumglutamat (MSG), Umami, eller “Det tredje krydderi” (på engelsk hedder det: monosodium glutamate).
Intervallet E 620–625 bruges til deklarering af mononatriumglutamat og andre glutamater.
E 951 er koden for Aspartam,
E 961 er Neotame (eller Newtame).
Det tredje krydderi (MSG), alias Unami: Spiser du det uden at vide det?
Skrevet 30-11-2015 af Alun Biggart (alun.dk)
Et meget udbredt og potentielt farligt kemikalie, som er værre for dit helbred end alkohol, nikotin og mange medikamenter, befinder sig uden tvivl i mange af de fødevarer, du spiser til daglig. Lad mig introducere det tredje krydderi.
Det tredje krydderi bliver tilsat til tusindvis af de fødevarer, du og din familie jævnligt spiser, især hvis du spiser forarbejdede fødevarer eller på restauranter.
Jeg er uforvarende kommet til at spise det tredje krydderi via en salamipølse, som sælges i alle supermarkeder i Danmark, og hvad er endnu værre, så har jeg givet mine børn samme pølse hver eneste uge. Ikke godt!
Jeg havde selvfølgelig læst ingredienslisten på pølsen forinden for at være sikker på, at den var ok at give til mine børn, men jeg havde læst den danske og ikke den engelske liste.
Dette har lært mig at være mere grundig med at læse om ingredienserne, før jeg putter noget i munden, og specielt før jeg giver det til mine børn!
Uheldigvis er det tredje krydderi et af de værste tilsætningsstoffer på markedet og bliver anvendt i dåsesupper, bagværk, kødprodukter, salatdressinger, frosne middagsretter osv.
Det findes i dit lokale supermarked og på restauranter, i dit barns skolekantine og, helt overraskende, i færdig babymad og visse modermælkserstatninger.
Det tredje krydderi er noget andet end krydderier som salt og peber, for det fremhæver effektivt fødevarernes smag, hvorved det får forarbejdet kød og frosne middagsretter til at smage friskere og dufte bedre, lige som det gør salatdressinger mere velsmagende og dåsesupper mindre ”dåsede”.
Det tredje krydderis fordele er åbenlyse for fødevareindustrien, men dette tilsætningsstof kan langsomt og i begyndelsen symptomløst forvolde stor skade på dit helbred.
Hvad er helt præcist det tredje krydderi (glutamat, mononatriumglutamat, MNG, natriumsalt af glutaminsyre, E‑620 – E‑625, MSG)?
Det tredje krydderi blev opdaget for længe siden, i 1908 af japaneren Kikunae Ikeada, der identificerede denne naturlige smagsforstærkende substans i havtang.
Ved at ekstrahere en lille del af denne substans blev han i stand til at udvikle det syntetiske tilsætningsstof ”Det tredje krydderi”, og sammen med en partner startede han firmaet Ajinomoto, som i dag er verdens største producent af dette krydderi (og som interessant nok også er medicinalproducent).
Det tredje krydderi virker ved at snyde din tunge med en stort set ukendt femte smagsoplevelse: Umami.
Umami er smagen af glutamat og er en yndet aroma i mange japanske fødevarer, bacon og altså også i det skadelige tilsætningsstof ”Det tredje krydderi”. Det skyldes smagen af umami, at fødevarer med det tredje krydderi for mange mennesker smager bedre end fødevarer uden dette tilsætningsstof.
Hvorfor er det tredje krydderi så farligt?
Mononatriumglutamat er en excitotoksin, hvilket betyder, at det overstimulerer dine celler, så de ødelægges eller dør, med hjerneskade til følge i varierende grad. Det kan potentielt trigge eller forværre indlæringsvanskeligheder, Alzheimer, Parkinson, Amyotrofisk lateral sklerose (ALS), m.m.
Ved regelmæssig indtagelse af det tredje krydderi ses:
-
- Overvægt
- Synsproblemer
- Hovedpine
- Træthed og forvirring
- Depression
- Følelsesløshed
- Varmefornemmelser
- Prikken
- Pressen eller stramhed i ansigtet
- Brystsmerter eller åndedrætsbesvær
- Kvalme
- Hurtig hjerterytme
- Døsighed
- Kraftløshed
Vidste du, at det tredje krydderi også gør dig FED?
Jeg blev chokeret, da jeg fandt ud af dette. Det værste af det hele er, at man i mere end 30 år har vidst, at MSG gør os fede.
Hvis du vil have flere beviser, så søg på ”MSG Obese” (eller “MSG overvægt”), og du vil finde utallige undersøgelser om det tredje krydderi. Jeg er sikker på, at du vil blive lige så chokeret som jeg blev! Jeg har anført nogle af undersøgelserne nederst i denne artikel.
Det tredje krydderi gør både dig og mig fede ved at påvirke mængden af insulin, der udskilles i kroppen. Ikke godt!
Tips til at undgå det tredje krydderi i din mad
Som hovedregel kan man gå ud fra, at hvis en fødevare er forarbejdet, indeholder den det tredje krydderi (evt. angivet med et pseudonym). Så hold dig til hele, uforarbejdede, friske fødevarer i din kost. Kun på den måde kan du undgå dette giftstof.
Spiser du i stedet økologisk kød, æg, fisk, frugt og grøntsager osv., skyllet ned med rent vand, vil du ikke bare undgå at indtage det tredje krydderi, men du vil også spise de bedst tænkelige fødevarer for din sundhed.
Og læs så ingredienslister, og overvej følgende:
- Jo længere holdbarhedsdato desto værre er fødevaren for dig.
- Hvis dine forfædre ikke spiste fødevaren for 10.000 år siden, så undgå den.
- Hvis en ingrediens er ukendt for dig, så find flere oplysninger om den.
Restauranter er et andet sted, hvor du er nødt til at være på mærkerne med hensyn til det tredje krydderi. Du kan selvfølgelig spørge tjeneren, om der er retter uden dette tilsætningsstof, eller om det er muligt ikke at få det tilsat, men det eneste sted, du kan være helt sikker på, hvad der er i din mad, er selvfølgelig i dit eget køkken.
Det tredje krydderi er ikke noget, jeg ønsker i min krop. Jeg er normalt god til at læse ingredienslister, og 99 % af det, jeg spiser, er alligevel fødevarer som økologisk kød, fisk, frugt, grøntsager osv., hvilket er hovedårsagen til, at vintre med sygdom er blevet udskiftet med sundhed og overskud.
Vær på vagt. Du er nødt til at studere indholdet af dine fødevarer grundigt. De snedige fødevareproducenter prøver at skjule det tredje krydderi ved at anvende forskellige andre navne.
Så vær også på vagt over for ”uskyldige” navne såsom Hydrolyseret Vegetabilsk Protein (HVP), gelatine, gærekstrakt, ris-sirup eller brunris-sirup.
Jeg ved godt, at det kan være en smule forvirrende, men læs ingredienslisterne, før du køber noget, og hvis du så ikke er sikker, så lad det være, og vælg i stedet noget, som du ved er sundt.
Et godt helbred er din fødselsret. Begynd at læse ingredienslisterne, giv din krop rigtig næring, og du vil blive overrasket over de gode resultater i form af mere energi, mindre sygdom, vægttab osv.
Held og lykke.
Referencer:
- Smagsforstærkere E 620–640
- He, K. et al., American Journal of Clinical Nutrition 2011 Jun;93(6):1328–1336.
- The monosodium glutamate (MSG) obese rat as a model for the study of exercise in obesity. Gobatto CA, Mello MA, Souza CT, Ribeiro IA. Res Commun Mol Pathol Pharmacol. 2002
- Adrenalectomy abolishes the food-induced hypothalamic serotonin release in both normal and monosodium glutamate-obese rats. Guimaraes RB, Telles MM, Coelho VB, Mori RC, Nascimento CM, Ribeiro Brain Res Bull. 2002 Aug
- Obesity induced by neonatal monosodium glutamate treatment in spontaneously hypertensive rats: an animal model of multiple risk factors. Iwase M, Yamamoto M, Iino K, Ichikawa K, Shinohara N, Yoshinari Fujishima Hypertens Res. 1998 Mar
- Hypothalamic lesion induced by injection of monosodium glutamate in suckling period and subsequent development of obesity. Tanaka K, Shimada M, Nakao K, Kusunoki Exp Neurol. 1978 Oct
- Price-Pottenger Nutrition Foundation, Samuels, Jack “MSG Dangers and Deceptions”
- MSGTruth.org “What Exactly is MSG?”
- U.S. Food and Drug Administration “FDA and Monosodium Glutamate (MSG)” August 31, 1995
- FDA Consumer Magazine “MSG: A Common Flavor Enhancer” January-February 2003
- TruthinLabeling.org “This is What the Data Say About Monosodium Glutamate Toxicity and Human Adverse Reactions”
Sødestoffet Aspartam, alias “NutraSweet” (el. Neotame, “Newtame”) øger risikoen for kræft og medfører vægtforøgelse
Skrevet 16-11-2012 af Alun Biggart (alun.dk)
Sandheden er ikke rar, når det gælder kunstige sødemidler. Den længstvarende undersøgelse om Aspartam nogensinde, som har strakt sig over 22 år og netop er blevet offentliggjort (2012) , har fundet en klar sammenhæng mellem Aspartam og kræft såsom leukæmi. Derudover gør Aspartam dig federe, ikke tyndere.
Denne nye undersøgelses længde er af stor betydning, for et af fødevareproducenternes yndede tricks er at skjule deres produkters giftighed ved korte tests af få ugers varighed.
Sundhedsstatistikker på næsten 48.000 mænd og over 77.000 kvinder over 20 år blev gransket. Man fandt, at de mennesker, der indtog mere end én light-sodavand pr. dag, havde forøget risiko for at udvikle visse kræftformer.
OBS: Harvard universitetet havde oprindeligt sendt en pressemeddelelse ud med overskriften:
“Sandheden er ikke sød når det kommer til sødestoffer”.
Harvard måtte give efter for pres fra industrien, der udsendte en pressemeddelelse med et angreb på undersøgelsens troværdighed.
Aspartam gør dig fed, ikke tynd
Det ironiske er, at mange mennesker anvender Aspartam og andre kunstige sødemidler for at tabe sig og forblive slanke. Men din krop lader sig ikke snyde, og Aspartam forårsager i mange tilfælde en vægtforøgelse.
En undersøgelse af 80.000 kvinder kom frem til, at den gruppe af dem, som brugte kunstige sødestoffer, havde en signifikant større tendens til at tage på over tid, uanset den oprindelige vægt.
En anden, nyere undersøgelse med titlen “Gain Weight by ‘Going Diet?’ Artificial Sweeteners and the Neurobiology of Sugar Cravings” kom på grundlag af epidemiologiske data frem til, at kunstigt sødede fødevarer og drikkevarer ikke resulterede i vægttab. Tværtimod:
Adskillige større undersøgelser af individer over tid fandt en tydelig korrelation mellem kunstige sødestoffer og vægtforøgelse. “The San Antonio Heart Study” undersøgte 3.682 voksne i en 7 til 8‑årig periode i 1980erne.
Lignende observationer er blevet rapporteret for børn.
En to-årig fremadrettet undersøgelse af 166 skolebørn konkluderede, at en øget indtagelse af light-sodavand kunne ved opfølgning sættes i forbindelse med BMI-scorer, der indikerede en øget vægtstigning.
“The Growing Up Today Study”, som involverede 11.654 børn i alderen 9 til 14 år, kunne rapportere om en sikker forbindelse mellem light-sodavand og vægtforøgelse hos drenge (dvs. ud over den forventelige vægtforøgelse).
En tværgående undersøgelse, som kiggede på 3.111 børn og unge, fandt frem til, at den gruppe, der indtog light-sodavand, havde tydeligt forhøjet BMI.
Konklusion på Aspartam
Naturen har udstyret os alle med en vidunderlig, sund krop og alle de ressourcer, vi skal bruge for at forblive glade og sunde.
Spis, drik og vær glad af den rigdom, naturen har at tilbyde.
Aspartam er et forsøg på at snyde naturens orden, og det går galt hver eneste gang og ofte med vægtforøgelse og alvorlige konsekvenser for helbredet som uønskede bivirkninger.
Som jeg har sagt før: Lyt ikke til mig eller nogen som helst andre.
Din krop er den bedste læge, du kan finde. Spørg den, og den vil fortælle dig, hvordan du skal holde dig selv sund. Du skal blot stoppe op og lytte, og du bliver måske overrasket over svaret.
Held og lykke.
Embargo Watch October 24, 2012
Preventive Medicine 1986 Mar;15(2):195–202
Yale Journal of Biology and Medicine June 2010; 83(2): 101–108
Fodnoter:
*) Det var den omstridte producent Monsanto (nu Bayer AG), der markedsførte Aspartam. Monsanto planlagde at opgive Aspartam for at sælge et nyt sødemiddel Neotame, der er et derivat af Aspartam. Neotame (eller Newtame) synes at være mindst lige så giftigt. Hvordan kan disse virksomheder opnå myndighedernes tilladelse til at levere ingredienser til vores fødevarer? Måske er forklaringen, at de på et overordnet strategisk niveau gennem EU-konstruktionen og direktiv-tyranniet deltager i fuldbyrdelsen af et folkemord på europæerne, fordi det er uoverkommeligt at kæmpe imod producenternes lobby, og langt mere lønsomt at føje den! Projektet lader til at gå strygende med hjælp fra den del os, der fæster lid til løgnagtige og betalte medier og nægter at opsøge mere troværdige kilder, eller blot være kritisk opmærksomme. Overvægtige og usunde forældre er elendige rollemodeller for deres egne og andres børn.
Redaktionel kommentar
Jeg indkøbte for ikke under 50 kroner 350 gram af denne – Klassisk gryderet – Paprika-Gryde.
Den er produceret af Danish Crown og distribueres i en typisk plasticindpakning. Jeg husker ikke fra hvilket supermarked, men et af de gængse i Danmark.
Købet havde til formål at bringe dette eksempel, hvorefter den uåbnede emballage med indhold blev afleveret til forbrænding. Billederne er således af et privat indkøbt emne.
Af bagsidens ingrediensliste fremgår følgende:
Retten indeholder bl.a. “Smagsforstærker: E 621”, og ved opslag i “Europas fødevareportal”, kan man læse, at der er tale om tilsætningsstoffet “monosodium glutamate”. Det er den engelske betegnelse for Mononatriumglutamat (MSG), Umami, eller “Det tredje krydderi”.
Som det ses er der ikke gjort meget ud af at forklare punkterne: Anvendelsesbetingelser (Condition of use) og Lovgivning (Legislations).
Vi er nødt til at stille spørgsmålet: Hvad er der i vejen med smagen af dansk svinekød og cocktailpølser, siden det er nødvendigt at tilsætte smagsforstærker? og hvorfor er det tilladt praksis at tilsløre brugen af disse stoffer bag en e‑kode? Der er masser af plads til at skrive USM, Umami eller Det tredje krydderi.
Selv om denne færdigret købes fra en køledisk og har en udløbsdato, er den alligevel tilsat “konservering: E 262” (sodium acetate) eller på dansk: Natriumacetat. Hvorfor er dette salt et konserveringsmiddel til mad? og hvorfor er det udelukkende lovliggjort på grundlag af EU-reguleringer?
“Pakket i beskyttende atmosfære.” Af hensyn til hvem? Dette muliggør længere ophold i køledisken. Det er ikke til kundens fordel, at vejen fra produktionsstedet til spisebordet forlænges. Alle luftarter diffunderer ind i de stoffer, de kommer i kontakt med. Ikke mindst i fugtige fødevarer. Så hvilken beskyttende atmosfære tvinges kunden til at spise sammen med retten?
Hvorfor skal danskerne fyldes med alle mulige ugennemskuelige og overflødige præparater med EU’s og regerings-lakajernes velsignelse – oven i købet til urimelige overpriser?
Hvorfor har vi ikke et ærligt sundhedssystem i Danmark, der arbejder for danskernes sundhed og trivsel ved at gøre op med denne EU-monkey-business på Christiansborg og i Bruxelles?