Eller, min historie med ask4photos, o-d-i-n.org, o-d-i-n.net og skjult censur i Danmark
Jeg har været interesseret i fotografering siden engang i halvtredserne, da jeg fik stukket et Kodak bokskamera i hånden af min mor med instruks om at tage et billede af hende og svigerinderne. Nogle år senere var jeg den stolte ejer af et Kodak Retinette kamera. Jeg havde allerede arvet det gamle kamera, og da jeg nu manglede et forstørrelsesapparat, byggede jeg bokskameraet om til brug i mit første mørkekammer. Det ville i dag blive opfattet som hærværk mod et fortidsminde.
Mørkekammeret blev indrettet i en niche på første sal i mine forældres hus. Væggene blev malet sorte, en lysåbning afdækket, og snart var mit første mørkekammer i funktion. Optikken fra bokskameraet var tålelig til kopiering af portrætbilleder, men ud mod kanterne blev alle detaljer sløret. Jeg opgav at bruge den oprindelige faste metalblænde (sikkert f8), for eksponeringstiden var allerede rigeligt lang i betragtning af, at der manglede køling. Kameraets seks indvendige sider bestod af sort pap, så mit forstørrelsesapparat havde minimal tolerance over for varmekilden, en opalpære i almindelig husholdningsfatning.
Så en dag, da jeg glemete at slukke for apparatet, var det brudt i brand og havde antændt væggen til det tilstødende rum. Da jeg flere timer senere chokeret, men samtidig umådelig lettet, opdagede fadæsen, var der endnu kun tale om en glødebrand, og jeg kunne selv slukke den, men vigtigst, selv slette alle spor! Huset blev opvarmet fra en kamin i stueetagen, så den generelle lugt var præget af ildsted. Ingen andre sporede lugten eller den ekstraordinære udluftning fra første sal, hvor min lillebror og jeg havde vores værelser.
Farvel mørkekammer. Der skulle gå 15 år – til midt i 70’erne før jeg igen indrettede et mørkekammer, denne gang en superudgave. Jeg var i lidenskabeligt omfang blevet grebet af det fotografiske zonesystem og udgav efter et halvt års studier min egen danske, bearbejdede udgave af en amerikansk bog om emnet (med 15 procent royalty til forlæggeren i USA, vil jeg skynde mig at indskyde).
Den Nye Håndbog i Zone Systemet hed bogen. Det første oplag på 1000 bøger blev lynhurtigt udsolgt. Den næste reviderede udgave ikke så hurtigt. Danmark, Norge og Sverige er et begrænset sprogområde, og etableringen af et zonesystem krævede tålmodig testning og kalibrering af sin bruger. Så jeg går ud fra, at markedet var mættet med næsten 2000 solgte bøger. Det var en stor personlig tilfredsstillelse at have bidraget til udbredelsen af zonesystemet i hele Skandinavien. Jeg praktiserede systemet efter min egen forbedrede procedure, indtil digitale kameraer og redigeringsprogrammer begyndte at gøre traditionelle film med sølvemulsion, herunder det lidt giftige våde mørkekammer, overflødige, fra omkring 1990.
Jeg er siden blevet folkepensionist, godt og vel, med pensioner fra min tid som systemudvikler i Københavns kommune, Danske Bank og Danica. Inden da var jeg ansat i Politiet i elleve år, de sidste fire år som kriminalassistent. Værnepligten aftjente jeg i Søværnet sidst i tresserne, med en ekstra fireårig kontraktansættelse i Frømandskorpset. Foruden at dykke med alle former for tidens udstyr, herunder det taktiske, blev jeg uddannet som specialist i sprængstoffer og demolering. Det har betydning for det, jeg vil fortælle om senere. Og for at slutte med begyndelsen: jeg blev leveret i Rødovre kommune i sommeren 1947 af etnisk danske forældre, dvs. ikke-jødiske.
Jeg har været god til at analysere og forbinde billeder og begivenheder. Mine analytiske evner har generelt været påskønnet i de forskellige ansættelser. Desværre har jeg måtte konstatere, at såvel den kommunale som den statslige påskønnelse hurtigt forsvandt, da mine analyser og rapportering senere i livet blev for effektive i afdækningen af de mere eller mindre usynlige magtstrukturer, der fuldstændigt − og ofte gennem psykopatiske arrangementer − kontrollerer vilkårene for den produktive, men desværre ret indifferente del af den etnisk danske befolkning og andre nationalt sindede grupper i Danmark.
I begyndelsen af dette årtusinde, måske i efteråret 2004, igangsatte jeg sitet ask4photos.com. En fotoven og jeg etablerede et interessentskab og registrerede navnet og logoet ask4Photos som varemærke. Derefter blev vi vejledt af toldvæsenet om momsens herligheder. Momssystemet er – foruden at være et statsligt røveri fra dem, der skaber omsætningen og leverer betalingen – en belastning at administrere, selv for Told & Skats egne konsulenter. Vi fik specielt aldrig et klart svar på, hvordan momsen skulle håndteres ved websalg af elektroniske billeder til Kina.
Efter kort tid sprang min kompagnon fra, så jeg købte hans andel og blev eneejer. Sitet var et såkaldt ”stock photo site”, dvs. en hjemmeside, hvorfra alle anstændige kategorier af konceptbilleder udbydes. Elektroniske kopier af billederne sælges på vegne af et antal gode fotografer. Hver gang en kopi sælges, deler sitet fortjenesten med fotografen efter en aftalt fordelingsnøgle.
Ideen med ask4Photos var at etablere et alternativ til de veletablerede stock photo udbydere ved at udbetale en rimelig andel af overskuddet til fotograferne. Det er trods alt os, der har arbejdet med at producere og levere billederne. Den idé var nem at sælge. Det var vanskeligere at oparbejde et lager med tilstrækkeligt mange gode billeder, der ikke fandtes alle andre steder; samtidig var det vigtigt, at billederne blev gjort synlige i søgemaskinerne.
Funktionaliteten bag ask4photos var baseret på et generelt display- og salgssystem, principielt til alle emner, der er egnet til salg over internettet, herunder elektroniske billeder. Med tiden udbyggede jeg systemet til mere specifikke funktioner for review, håndtering og display af billeder. Copyright og anvendelsesregler er et omfattende kapitel som kræver sin administrator. Nogle af billederne blev snart “lånt” af andre udbydere, der uden tilladelse etablerede sig som satellitsælgere af vores billeder og måtte vejledes om copyright.
Lidt senere, vel 4-5 år efter det horrible angreb på World Trade Center i NY den 11. september 2001 og mordet på 3000 uskyldige mennesker, var mine sindbilleder af de faldende tårne begyndt at trænge sig på. Den usædvanlige sammenstyrtning af nord- og sydtårnet og bygning 7, nåede endelig frem til det bevidste plan og provokerede spørgsmålet:
Hvorfor er den officielle udlægning (og senere den officielle rapport fra den amerikanske undersøgelseskommission) åbenlyst i konflikt med den rapportering, der fremgik af utallige videoer af påflyvningerne, brandene og sammenstyrtningerne?
Da jeg fandt frem til målinger der viste, at bygningerne var faldet lodret til jorden, kun marginalt langsommere end i et frit fald, blev min nysgerrighed for alvor vakt. Hvis en bygning falder næsten frit, vidner det om, at stort set enhver strukturel modstand forinden er blevet fjernet. I dette tilfælde var den strukturelle modstand fjernet fra gadeniveau og ca. 300 meter op til de forholdsvis uberørte etager, der udgjorde den øverste del af tårnene. For bygning 7 var modstanden komplet fjernet fra kælder til kvist.
Hvordan kunne det lade sig gøre?
Det næsten frie fald ville ikke kunne indtræffe på grundlag af den officielle forklaring om påflyvning og brand. Alligevel fastholdt det officielle USA (NIST, National Institute of Standards and Technology), at tårnene var styrtet sammen af netop de to årsager, i en nærmest accellererende dominovirkning fra de mange etageadskillelser, hvilket er nonsens. Men havde det været sandt, skulle alle dele af bygningerne og deres indhold, herunde en god portion af to passagerfly, have været til stede i ruindyngerne. Den slags logik beskæftiger de officielle rapporter sig ikke med.
En bygning falder ikke næsten frit på grundlag af en overfladisk svækkelse eller fra brændende jetbrændstof, heller ikke fra præinstallerede konventionelle sprængstoffer som TNT (trotyl) eller nanotermit, som visse alternative forklaringer har foreslået. De ville have krævet en omfattende installation, meget lang tid at etablere og have været umulige at skjule.
Med konventionelle demoleringer sprænges visse bærende elementer væk, men kun så mange, at konstruktionen giver efter, hvorefter bevægelsesenergien fra de overliggende dele river de resterende intakte forbindelser over og medfører en generel sammenstyrtning. De intakte dele repræsenterer en modstand og bevirker en opbremsning af faldet, og derfor bliver faldhastigheden tydeligt langsommere end for et frit fald, selv om forskellen stadig måles i sekunder.
I dette tilfælde med de to WTC-tårne var der tale om mange etager, hvor tilbageværende forbindelser skulle rives over på vej ned. Det ville have medført indtrykket af en konventionel sprængning, og jeg ville ikke have registreret noget usædvanligt.
Og dog! Sporene efter det indledende angreb på Pentagon var så åbenlyst i konflikt med den officielle forklaring fra myndigheder og medier, at bortforklaringerne fik karakter af science-fiction. Og hvorfor ikke. Verden vil bedrages.
Hr og fru Godtnok og deres iPhone-opkoblede børn slugte det hele råt fra TV-hjørnet uden et øjeblik at betvivle det officielle narrativ. “Ja, det er da godt, at man ikke ved alt”, svarede en af disse bedsteborgere, da jeg mange år senere forklarede ham, hvad der virkelig var sket på Manhattan. Svaret var sandsynligvis ironisk ment; for “fantaster” behøver man jo ikke at tage alvorligt. Og skulle jeg måske have ret, så lader gennemsnitsdanskeren sig ikke mærke med, at noget kunne være rivende galt. Det er virkelig alt for besværligt at tage konsekvensen af en sådan erkendelse. Og jeg kan bekræfte, at det bestemt ikke er let. Man kan oven i købet få gode bysbørn på halsen. Men dermed accepterer Per og Povl, bevist eller ubevidst, at leve med løgnene. Det er imidlertid sikkert, at denne unddragelseskultur ikke fortsat vil sikre hr og fru Godtnok med indoktrinerede børn et lettere liv.
De monumentale løgne hober sig op på verdensplan og bliver stadig vanskeligere at skjule. Også indifferente TV-konsumenters sorgløse liv vil komme i farezonen, når til sidst den forræderiske “elite” bliver desperat i forsøget på at forhindre afsløring.
Problemstillingen med angrebet på World Trade Center kan kondenseres til følgende to spørgsmål:
1) Hvordan forvandles tre af verdens største og stærkeste beton- og stålbygninger med deres komplette indhold i løbet af en brøkdel af et sekund til kun at have marginalt højere tæthed end atmosfærisk luft?
2) Hvordan kan 80 procent af bygningernes masse af konstruktionsstål, beton og indhold mangle efter sammenstyrtningen? (“mangle” i betydningen: forsvinde ud i den blå luft!)
Svaret er:
Som konsekvens af en øjeblikkelig forstøvning til et fint pulver, med karakter af aske.
Luftstrømmene fra faldet af de øverste intakte etager, og den generelle vind, sendte støvet ud over store dele af Manhattan!
Hvordan indtræffer en så uforklarlig effekt, momentan forstøvning af stål, beton, inventar, alt fra gadeniveau og 300 meter op?
(Med min viden om sprængstoffer og konventionel demolering kan jeg forsikre om, at konstruktionsstål ikke pulveriseres ved at blive udsat for TNT (trotyl) eller nanotermit i nok så mange præinstallerede ladninger. TNT kan skære og deformere og nanotermit kan smelte, men ingen af dem kan omdanne stål og beton m.v. til fint pulver på en brøkdel af et sekund.)
Svaret kom i 2007 med bogen The Third Truth about 9/11 (Den Tredje Sandhed om 9/11) udgivet af den forhenværende sovjetiske efterretningsofficer, Dmitri Khalesov. På daværende tidspunkt, efter Sovjetunionens ophør i 1991-92, boede han i Thailand. Intet forlag har vovet at trykke og distribuere hans forklaring, så bogen findes udelukkende som e-bog.
Hans ekspertudsagn blev på alle måder undertrykt og dæmoniseret af det notoriske mediemonopol på den vestlige halvkugle.
De såkaldte konspirationsteoretikere, bl.a. på Internettet (et udtryk, der blev søsat af CIA, da flere og flere private begyndte at betvivle den officielle forklaring om mordet på præsident J. F. Kenndy i 1963), er bevidste og tænkende mennesker, der ikke altid har den hundrede procent rigtige forklaring fra starten, men ofte ender med at stå ansigt til ansigt med den utrolige sandhed. Disse uofficielle og uønskede efterforskere, som jeg er stolt af at gøre fælles sag med, bliver konsekvent dæmoniseret af magthaverne, når de som det uskyldige barn i Kejserens Nye Klæder peger på de egentlige konspiratorer; på de mennesker, der gennem kriminelle og forræderiske handlinger tilvejebringer falske forudsætninger for at føre krig og profitere af ødelæggelserne.
Hvorfor “den tredje sandhed”?
Den første sandhed er den officielle, den der gives til pressen, og som enhver kan læse om i avisen eller “bevidne” fra sit TV.
Den anden sandhed er den afmålte sandhed, som den udeforstående del af statsmagten, og fremmede på diplomatisk niveau, bliver forsynet med, så de ikke stiller spørgsmål eller kommer til at undre sig for meget.
Den tredie sandhed er “barbarernes” sandhed, den der til mindste detalje kendes af forbryderne selv.
Men den tredje sandhed deles i betydeligt omfang af dem, der ad uafhængige kanaler har skaffet sig viden om forbrydelsen i et omfang, så de kender gerningsmandens identitet og motiv.
Dmitri Khalesov hører til sidste kategori, fordi hans opgave som efterretningsofficer i Sovjetunionen var at føre tilsyn med internationale aftaler om spredning og anvendelse af nukleart brændstof overalt på kloden.
Til anskuelse af den generelle forbrydelse oplister jeg nedenfor i kronologisk orden de mest horrible og ødelæggende konspirationer, der har været med til at undergrave verdensfreden og forhindre harmoni og trivsel for mennesker – især i de oprindeligt europæisk grundlagte civilisationer.
Men først en kort orientering om min personlige indfaldsvinkel til dette altoverskyggende problem.
I 2009 boede jeg i Skåne (en charmerende del af det historiske Danmark). Jeg havde købt domænet o-d-i-n.org, der med sit navn pegede på vores nordiske tradition og tjente som akronym for ”Organisation for Dansk Identitet og Nationalitet”.
Jeg oprettede et nyt site under dette domæne og placerede sitet hos en anbefalet hosting-virksomhed i Jylland, hvorefter jeg begyndte at skrive om miljømæssige og etiske problemer, der af forskellige grunde er typiske for myndighederne i Danmark og den vestlige verden. Disse problemer skyldes ikke primært de nationale etniske befolkninger, som forstår værdien af moral og fredelig sameksistens. Problemerne har deres udspring i en hemmelig gruppering af tidligere indvandrere, der på et mytisk religiøst grundlag praktiserer en zionistisk erobringspolitik, uanset hvor de slår sig ned.
Gruppen erklærer sig som internationalister, der praktiserer kulturmarxisme under dække af alle mulige betegnelser fra venstre til højre i det politiske spektrum. Den har stor erfaring med kun på skrømt at operere på værtfolkets præmisser, mens den i det skjulte, typisk bag facaden af forskellige ordener (fx Den Danske Frimurer Orden), arbejder på at okkupere og overtage institutioner af betydning; først etableres banker, og virksomheder og jord købes op. Dernæst infiltreres og besættes styrende forsamlinger, folketing og kommuner. Til sidst overtages regeringen og kommunalbestyrelserne. Militæret og politiet er infiltreret på ledelsesplan, da man stadig har brug for uvidende unge danskere til at udføre fodarbejdet (de fysiske overgreb på befolkningen). Målet er at opnå absolut kontrol med landets økonomi, lovgivningen, befolkningen og nationale og internationale anliggender. Værtsbefolkningen manipuleres gennem medierne til at samarbejde og trælle i et herre-slavelignende forhold. Zionisterne fastholder grebet om befolkningen ved konstant at indgyde frygt for dit eller dat via medierne, for til sidst at fremstille sig selv som den alfaderlige redningsmand.
Dette mål er siden Anden verdenskrig i vid udstrækning blevet gennemført i de fleste europæisk grundlagte lande.
Det er sjældent, at gruppen regerer autonomt, den er i alle kendte tilfælde uden for Israel underlagt jødisk-zionistiske parablyorganisationer i Europa og USA, hvorfra regeringsprogrammerne dikteres. I Danmark fx via Bilderberggruppen og gennem samarbejdet i NATO (North Atlantic Treaty Organization), EU (European Union), WEF (World Economic Forum), m.fl. Denne magtstruktur, der gør formodede suveræne stater i Vesteuropa til vasaller af USA superviseres af CIA (Central Intelligense Agency) i samarbejde med tvillingen Mossad (Den israelske efterretningstjeneste).
Ingen etnisk dansker kan medvirke på dette internationale ledelsesniveau uden forinden at have erklæret sin loyalitet over for en af zionismens forskellige organisationer. Derfor er samtlige okkuperede nationer (i betydningen: landenes oprindelige befolkninger) reelt underkastet en zionistisk regering og dens apartheid. Diskriminationen er ved en overfladisk betragtning upåfaldende, men denne kultur-apartheid fungerer med langt større udbytte for den zionistiske besættelsesmagt i fx Danmark, end den gør for den tilsvarende besættelsesmagt i Palæstina. Uden for Israel er der tale om en succesfuld geopolitisk zionisme, der har okkuperet og præpareret det meste af den vestlige verden på grundlag af et falsk holocaust og nu er i gang med at omskrive vores europæiske lovgivning og historie.
Den geopolitiske zionisme udøver sin undergravende magt i resten af Norden og i store dele af den øvrige udviklede verden, og resultatet er katastrofalt for menneskeheden som helhed. Danmark har en særlig status ved at være mit fædreland, som jeg i national forstand sætter over alle andre lande og befolkninger, og jeg nægter at acceptere noget som helst andet end en moralsk og ærlig ledelse på Christiansborg. Det krav har vist sig at medføre usandsynlige problemer for mig og andre danskere, der stiller krav til Danmarks ledelse om at være anstændig og troværdig.
Interesserede fra Danmark og det øvrige Norden så, hvad jeg skrev på o-d-i-n.org, og en gruppe af meningsfæller viste sig interesseret i at overtage sitet og domænet, o-d-i-n.org.
Selv om jeg uophørligt vil kritisere korrupte politikere og myndigheder, var jeg på det tidspunkt rigeligt hængt op, bl.a. med administrationen af ask4photos.com. Så jeg greb muligheden for at overdrage sitet o-d-i-n.org til en gruppe af personer, der allerede forstod nødvendigheden af at forholde sig kritisk til vor tids såkaldte politikere og deres tjenende medier.
Det skete uden synlige transaktioner, da mine venners engagement sikkert allerede var i søgelyset hos politiske modstandere og deres forskellige vagtværn. Jeg havde som nævnt oprettet sitet hos en udbyder i Danmark, og da jeg allerede var i dialog med ejeren, fortsatte jeg samarbejdet i egenskab af konsulent for den nye ejer af sitet. Jeg førte bl.a. tilsyn med, at o-d-i-n.org var online og blev administreret som oprindeligt lovet fra hosting-selskabet.
Fra da af overgik mit redaktionelle ansvar for indholdet på o-d-i-n.org til en kollektiv redaktion, hvis medlemmer jeg delvist kendte, men ikke var en del af. Jeg kunne fortsat levere billeder og artikler til o-d-i-n.org, og jeg oversatte andres artikler, læste korrektur, foreslog ændringer, kontaktede hosten, når noget ikke virkede, og ekspederede løbende betalinger mod passende kompensation. Dermed efterlod det reelle ejerskab ingen elektroniske spor, der kunne misbruges af det politiske politi i Norden. Jeg havde status af konsulent og var absolut uden ansvar for hvad redaktionen lagde på o-d-i-n.org, herunder også mine artikler.
Dermed kunne jeg koncentrere mig om ask4Photos, der var under udvidelse.
Indholdet på o-d-i-n.org har efter min professionelle bedømmelse altid ligget inden for rammerne for ytringsfrihed; det vil specielt sige – uden at overtræde nogen lovgivning.
Men efterhånden som flere og flere ubekvemme detaljer om folkemord og statskonspirationer i nyere historisk tid blev beskrevet og dokumenteret på o-d-i-n.org kom sitet under angreb fra gruppen af internationalister og zionister i Danmark.
Her følger de mest ødelæggende konspirationer i nyere historisk tid (uden at komme ind på årsagerne til de to verdenskrige):
1. Det bolsjevikiske folkemord på 40-60 millioner europæere i Sovjetunionen, primært i perioden fra 1917 til 1959, herunder lystmordet på zaren og hans ikoniske familie.
(Den såkaldt Russiske revolution var ikke russisk og ikke en revolution, men et bolsjevikisk (kommunistisk-jødisk-zionistisk) statskup finansieret fra Kejsertyskland og USA. Gennemgående bestod firs procent (dvs. 8 ud af hver 10 personer) af alle besluttende forsamlinger i den resulterende Sovjetunion (fra i 1922) af personer, der i almindelig forstand var jøder.
Dette er dokumenteret i bogen ”The Secret Behind Communism”, ISBN 978-1-892796-01-1, fra 2013 udgivet af den amerikanske historiker Dr. David Duke, samt i bogen ”Under Skorpionens Tecken”, ISBN 978-91-982542-9-7, af den estiske filmmand og forfatter Jüri Lina, bosiddende i Sverige.
2. Jødernes holocaust fra 1942-45.
(Myten om et sådant folkedrab har sin rod i sovjetisk krigspropaganda fra Anden verdenskrig. Den falske påstand om et tysk folkemord på jøderne holdes nidkært i live som politisk redskab for den geopolitiske zionisme*. Myten blev videnskabeligt modbevist allerede i 1988 af specialisten i henrettelsesgaskamre i USA, Fred Leuchter. Han rejste med et hold af hjælpere til Polen som forsvarets sagkyndige i anledning af en retssag i Canada, hvor en indvandrer af tysk herkomst, forfatteren og kunstneren Ernst Zündel, stod anklaget for at krænke mindet om de påståede seks millioner jøder, der under Anden verdenskrig skulle være omkommet i gaskamre i tyske arbejdslejre. Ernst Zündel havde i sine bøger gjort opmærksom på, at holocaust-myten var usand og aldrig havde indgået i nogen plan, hvilket han havde hundrede procent ret i. “Den ultimative løsning på jødespørgsmålet” (Endlösung der Judenfrage), som mange jøder ynder at pege på og udlægge forkert, var en plan for jødernes udvisning (med erstatning for efterladt ejendom) fra Tyskland og Europa, bl.a. til Palæstina, en politik der findes et væld af historiske beviser for. De undertrykkes af gode grunde massivt af jødisk konstrollerede medier og institutioner (herunder politiledelsen og dele af anklagemyndigheden i Danmark). Udvisningen af jøder fra Tyskland omfattede primært kommunistisk revolutionære og kriminelle med en undergravende fortid i Europa. I modsætning til disse uønskede grupper eksisterede en jødisk minoritet i Tyskland (omkring 100.000 borgere) der følte sig som- og blev behandlet som loyale tyskere. Tilsvarende fandtes soldater af jødisk herkomst i de væbnede styrker, hvor de tog del i kampen for det nationalsocialistiske Tyskland.
Fred Leuchter udtog murprøver fra de faciliteter, der repeterende var blevet udpeget som ”henrettelsesgaskamre”, og han beskrev bygningernes indretning (grundplanet var allerede kendt fra de originale blåprint over almindelige krematorier). Murprøverne blev analyseret af en neutral virksomhed i USA, og på baggrund af en speciel kemisk proces, som prøverne ikke viste spor af, var resultatet indiskutabelt: ingen af de udpegede faciliteter havde nogen sinde indeholdt cyangas.
I egenskab af konstruktør af- og specialist i henrettelsesgaskamre i USA dokumenterede Fred Leuchter yderligere, at de udpegede bygninger og rum ikke på noget tidspunkt kunne have været anvendt til det påståede formål, nemlig masseforgiftning af mennesker (med en af de mest flygtige og giftige gasarter, der kræver helt specielle sikkerhedsforanstaltninger, når den anvendes til desinfektion af beklædning og linned i industrielt fremstillede (mindre) anlæg).
Retssagen blev afsluttet til fordel for Ernst Zündel. Men procelytter af den jødiske organisation ADL (Anti Defamation League) i Canada iværksatte derefter en vedvarende belejring af Ernst Zündel og hans familie og brændte til sidst halvdelen af deres hus ned. Familien opgav Canada og de zionistisk kontrollerede myndigheder dér for at udvandre til USA. I den proces mente de lige så kontrollerede myndigheder i USA, at Ernst Zündels ansøgning om asyl var indgivet 1 dag for sent, hvorefter de anholdt ham som statsløs og udleverede ham til den zionistiske besættelsesmagt i Tyskland. I Tyskland stod broderskabet klar til at dømme og fængle Ernst Zündel (som holocaust-benægter). Han blev frigivet efter tre år i tysk fængsel. Han var stadig veltalende og fortsatte med at fortælle sandheden om den falske historieskrivning om det nationalsocialistiske Tyskland. Han døde i utide, ret kort efter at være løsladt, som andre før ham i zionistisk fangenskab. Specialisten Fred Leuchters og kemikeren Germar Rudolfs rapporter, der på et videnskabeligt grundlag udelukker massegasninger af mennesker i tyske koncentrationslejre, findes på CODOH.com)
*) Zionismen er den okkuperende og beslaglæggende side af jødedommen. Den skulle, om nødvendigt med magt, sikre jødernes tilbagevenden til det såkaldte Zion, et erklæret jødisk helligt land i palæstinensernes Palæstina, med Jerusalem som det religiøse hovedsæde. Med hjælp fra den britiske regering, der allerede havde udstedt Balfour-erklæringen, indledtes i 1948 en zionistisk overtagelse af Palæstina. Det skete i form af et regulært røveri. Den officielle plan gik ud på, at jøderne og palæstinenserne skulle leve i fred med hinanden i hvert deres internationalt garanterede område af Palæstina (en såkaldt tostatsløsning).
Den militære besættelse, der blev domineret af “russiske jøder”, kom hurtigt ud af kontrol for den britiske mandatstyrke, og udviklede sig igen! (med tanke på massemordet i Sovjetunionen) til et af de mest afskyelige folkemord i nyere historie, denne gang på palæstinenserne, som i tusindtal (indledningsvis 700.000) måtte flygte fra deres hjemland for at slippe levende fra den zionistiske terror.
Zionismen som bevægelse blev fordømt i FN i 1976 af et kvalificeret flertal af de stemmeberettigede nationer med begrundelsen ”voldelig og racediskriminerende”. USA, der altid har erklæret sig som Israels nærmeste allierede (på trods af Israels veldokumenterede overfald på amerikanske installationer), forlangte i 1991 en ny afstemning i FN om zionismen. Denne gang blev udfaldet påvirket af USA’s trusler om sanktioner mod dem, der fortsat ville fastholde fordømmelsen af zionismen. Til sidst kunne resolutionen af 1976 ikke samle stemmer nok og blev retrospektivt annulleret.
Den geopolitiske zionisme er en mindst ligeså domænekrævende størrelse som den, der udfoldes i Palæstina. Den har været praktiseret siden Anden verdenskrig af zionistiske jøder alle steder i verden, men primært hvor europæerne har grundlagt attraktive samfund baseret på fredelig sameksistens og sund udvikling af handel og økonomi. Den grundliggende idé er, at ethvert attraktivt domæne i videste forstand er et lille Zion, jødernes gudsgivne ejendom, der skal besættes, erobres og kontrolleres.
Personligt kender jeg ikke mange zionister, som ikke tilhører gruppen af nominelle jøder, så det er rimeligt at hævde, at denne zionisme i alt væsentligt udføres af jøder, hvad enten de er efterkommere af mellemøstlige semitiske jøder (ca. 10 procent) eller af konvertitter fra Lilleasien (ca. 80 procent!) eller af få nutidige konvertitter, herunder enkelte europæere og en hel del briter og amerikanere (ca. 10 procent).
En del af de deltagende har i etnisk forstand intet at gøre med jøder, men regnes for ”jødiske” på grundlag af et opportunistisk medlemskab af et jødisk netværk.
Jeg kalder dette netværk for ”zionistagenturet”, idet alle medlemmer principielt fungerer som agenter for Israel og den geopolitiske zionisme.
Netværket arbejder som en mafia, eftersom det alle steder begår organiseret kriminalitet imod de omgivende samfund og den ikke jødiske del af befolkningerne, men også imod den del af de nationale befolkninger, der består af assimilerede borgere af jødisk slægt. Den del har specielt valgt at frigøre sig fra netværket for at være danskere, svenskere, tyskere, etc. – i modsætning til at være danske, svenske eller tyske ”jøder”. En af det zionistiske agenturs primære forbrydelser består i at sætte demokratierne ud af kraft og udøve apartheid imod de etnisk nationale befolkning. Det er i høj grad en igangværende og upåagtet forbrydelse i vestligt orienterede lande – ikke mindst i Danmark.
3. De israelske zionisters folkemord på Palæstinenserne.
(Dette overgreb har foregået med større eller mindre intensitet siden den zionistiske invasion og okkupation af Palæstina i 1948, da 700.000 palæstinensere enten blev myrdet eller drevet fra deres land. Mange efterkommere lever i eksil i Jordan. Overgrebene fortsætter til trods for FN’s fordømmelser og har indtil 8. oktober 2023, da frihedsbevægelsen Hamas angreb Israel, været fuldstændig undertrykt i vestlige medier, der som nævnt alt overvejende ejes og kontrolleres af zionistiske jøder.)
4. Mordet på J. F. Kennedy i Dallas, Texas, den 22. november 1963.
(Dette uhyrlige politiske mord blev specielt ikke begået af Lee Harvey Oswald).
5. Apollo Projektet med påstået landsætning af astronauter på Månen fra 1969 og senere.
(Projektet var autentisk frem til 1968, da NASA indså, at den første rejse til Månen ikke kunne gennemføres. På det tidspunkt besluttede NASA (et agentur under CIA) at gøre den og senere ”månelandinger” til spændende og overbevisende mediebegivenheder.)
6. En CO2-forårsaget global opvarmning.
(CO2 er sammen med ilt, O2, de to primære livgivende luftarter på vores planet. Kultveilte i rigelige mængder er en betingelse for, at alt på rod kan vokse og producere ilt, som er en absolut livsbetingelse for mennesker og dyr.
Den egentlige drivhusgas på Jorden er vanddamp, og den drømmer ingen ved sine fulde fem om at fjerne. Den mediepromoverede bekæmpelse af CO2 er en konspiration, der er motiveret i muligheden for at profitere på salget af forureningskvoter og produkter til reduktion af ”CO2-aftrykket”, som det kaldes, selv om alting stadig forløber naturligt og normalt. Konspirationen, der har forgrenet sig dybt ind i regeringerne og de statslige administrationer i Vesten, er et oplagt bedrageri. Det er end ikke en anti-forureningskampagne, der utilsigtet er kørt af sporet – men i ét og alt et overlagt svindelnummer.
Klimaændringerne på Jorden med globale opvarmninger og afkølinger er primært forårsaget af solens indstråling og de langtidseffekter, der indtræffer periodisk i den nederste del af atmosfæren og har gjort det fra længe før mennesker kunne forurene. Hertil kommer dønningerne af tilfældige katastrofale påvirkninger fra vulkansk aktivitet og meteornedslag. Når det er sagt, er det indlysende, at unødvendig industriel forurening skal begrænses mest muligt for at vedligeholde et sundt og naturligt miljø. Men det sker ikke gennem en forfejlet bekæmpelse af CO2.
Et underskud af CO2 vil ultimativt medføre, at vores skove forsvinder, og iltsvindet vil føre til generel misvækst og død. Dette mareridt kan kun forhindres, hvis normale mennesker begynder at sige fra ved aktivt at protestere – og plante flere træer.)
7. Mordet på Olof Palme i Stockholm den 28. februar 1986.
(Denne begivenhed, der proforma er blevet efterforsket gennem årtier, var et teatermord!, der skulle dække over, at Olof Palme samme dag hemmeligt tog ophold i Frankrig begrundet i et intimt personligt forhold, der, hvis det var blevet offentligt kendt, ville have skandaliseret den socialdemokratiske (kommunistisk-zionistiske) bevægelse i Sverige.
Sagen er detaljeret og veldokumenteret beskrevet i bogen ”En Oväntad Vändning”, ISBN 978-91-7527-156-9, udgivet i 2017 af den utrættelige svenske efterforsker Claes Hedberg i samarbejde med kollegaen Bo Hall. Bogen kan købes i Sverige.
Efter bogens udgivelse blev den statslige undersøgelseskommission i Sverige nedlagt, tydeligvis af frygt for, at Claes Hedbergs og Bo Halls dokumentation nu var konkrete nok til at udløse et krav om specifikke undersøgelser.)
8. Angrebet på World Trade Center og Pentagon i USA den 11. september 2001, der kostede tre tusinde sagesløse personer livet, og derefter hundredvis af rednings- og førstehjælperes sygdom og død.
(Dette angreb blev planlagt og udført af USA’s neokonservative i samarbejde med dele af USA’s væbnede styrker, dele af sikkerheds- og efterretningsagenturerne og dele af Pentagon under anvendelse af hemmelig amerikansk og israelsk militær teknologi, samt ved at udnytte et eksisterende men hemmeligholdt demoleringssystem, der allerede ved etableringen af WTC i 1966-73 blev indbygget under de højeste af bygningerne, 1, 2 og 7. Formålet med dette selvpåførte angreb (fremgangsmåden kaldes en ”false flag operation”) var at tilvejebringe et politisk grundlag for at iværksætte ”krigen mod terror”. USA angreb straks efter bestemte lande og frarøvede dem deres ressourcer – råopium, olie, guld, mv. Det gik først ud over Afghanistan, idet ”hjernen” bag angrebet på World Trade Center hævdedes at være den tidligere USA-allierede saudiarabiske Osama Bin Laden, og han skulle angiveligt opholde sig i en klippehule i Afghanistan. Men snart blev ødelæggelserne rettet mod øvrige lande i Mellemøsten, specielt lande, som Israel opfattede som et problem for deres sikkerhed: Irak, Libyen og Syrien er eksempler på lande med suveræne og velfungerende regeringer, der uden at provokere hverken USA eller Israel kom under angreb fra dette krigsdyrkende broderskab. Under ”krigen mod terror” blev lederne af Irak og Libyen stats-myrdet af USA).
Efter 2019 kan tilføjes:
9. Den verdensomspændende Covid-19 illusion fra efteråret 2019.
(Kampagnen benyttede sig af en helbredsnedbrydende psykologisk og fysisk vold, der blev formidlet af regeringerne gennem medierne. Ved hjælp af undtagelseslove blev befolkningerne forhindret i at færdes normalt og påbudt at bruge ansigtsmasker. Overgrebet blev iværksat af internationale medicinalvirksomheder i samarbejde med det betalte og korrupte WHO og regeringer verden over, herunder i høj grad den samtidige regering i Danmark med CIA og neocon-agenten Mette Frederiksen i rollen som supersælger. Promoveringen af eksperimentelle mRNA-vacciner, der kom til at opfyldte alle uafhængige eksperters advarsler ved at være giftige, udførtes på grundlag af en særlovgivning, idet besættelsesmagten i strid med sandheden fremmanede en pandemi og overhængende katastrofe. De deltagende medicinalvirksomheder var for længst sikret immunitet. Det gælder fx Pfizer og Moderna i tilfælde af skader og sagsanlæg som konsekvens af vaccinationerne. Vi har i dag overvældende beviser for, at skader og for tidlig død blev forårsaget af Covid-19 ”vaccinerne” og ikke det udråbte virus. Sundhedsstyrelsens promovering i Danmark af de giftige vacciner fortsætter i strid med al sund fornuft. I efteråret 2023 modtog jeg et nyt tilbud fra vores kun delvist skattefinansierede sundhedsstyrelse om at blive vaccineret mod Covid-19. Denne forbrydelse mod bl.a. danskernes sundhed fortsættes fra de nationale sundhedssystemer med den zionistiske regerings velsignelse. Sandheden om dette uhyrlige overgreb er beskrevet her: Om én stor fed løgn.)
Jeg har kun nævnt de mest afgørende konspirationer inden for de seneste hundrede år, godt og vel. Dertil kan føjes såkaldt false-flag-operationer, der udføres af kriminelle regeringer alle steder i verden. Disse operationer har til formål at tilvejebringe indtrykket af, at en navngiven fjende har udført et angreb, mens det i virkeligheden er institutioner, som skulle beskytte os, der står bag angrebet. Med den fremgangsmåde kan der ved hjælp af de kontrollerede massemedier etableres en alternativ virkelighed; falsk, vildledende, skræmmende og ekstremt farlig for almindelige menneskers frihed.
Konspiratorerne benytter et princip, der kaldes: ”problem, reaktion, løsning”.
Operatøren skaber et problem (påstår fx, at et farligt virus er blevet lækket i Kina), for at opnå en bestemt reaktion hos et medieafhængigt (hjernevasket) publikum (først dødsangst, dernæst et akut behov for en hurtig løsning), for til sidst at levere den efterspurgte løsning (en vaccine – allerede på lager og skadelig pr. design).
Formålet, der er vanskeligt at begribe for normale mennesker, er slet og ret at eksperimentere med mRNA-genterapi for at kunne styre menneskers helbred og adfærd i fremtiden. Samtidig tjenes der uhyrlige formuer på salg af falsk medicin og medikamenter. Motivationen hos de enkelte regeringer for at deltage i eksperimentet består i at kunne indføre yderligere lovgivning til overvågning og registrering af den enkelte borgers bevægelser (fx ved at indføre obligatoriske vaccinationsbeviser, der skal kontrolleres i forbindelse med rejse).