Om Slaget ved Lund / About the Battle of Lund

HISTORIE / HISTORY, Monumenter / Monuments

Om Slaget ved Lund

Mindesmærket for Slaget ved Lund, 1676, siger: “1676 – Den 4. december stredes og blødte her folk af samme stamme.”, og “Her hviler brave mænd. Ben og blod blandet mellem hinanden, så ingen kender forskel. De var af én slægt og af én tro. Dog kunne de ikke bo med hinanden i fred.”

Monumentet blev rejst i 1876 med inskriptionen: “Forsonede efterkommere rejste mindesmærket.”

Slaget ved Lund, den 4. december 1676, blev udkæmpet, fordi svenskerne frem til Roskildefreden i 1658 havde invaderet de danske lener, Skåne, Halland, Blekinge og øen Bornholm, der udgjorde det traditionelle Østdanmark. Slaget fandt sted i området nord for byen Lund i Skåne mellem den danske befrielseshær og Charles XI’s svenske hær.

Slaget var den blodigste del af den Skånske Krig.

Den danske hær på omkring 12.300 mand var under personlig kommando af den 21-årige Kong Christian V af Danmark med støtte fra General Carl von Arensdorff, og den svenske hær, der talte omkring 8.000 mand, blev kommanderet af Feltmarskal Simon Grundel-Helmfelt.

Selv om de døde blev talt op næste dag, er de oprindelige optegnelser gået tabt, og det præcise dødstal er ukendt. Samtidige svenske kilder angiver mellem 8.300 og 9.000 døde på slagmarken, heri ikke medregnet de danskere, der druknede og alle der døde af deres sår de følgende uger. En dansk samtidig kilde taler om en total på 9.300 døde. I betragtning af hærenes størrelse, var tabene betydelige på begge sider.

About the Battle of Lund

The memorial for the Battle of Lund, 1676, says: “1676 – On December 4, people of the same tribe fought and bled here.”, And “Here good men rest. Legs and blood mixed between each other, so no one knows the difference. They were of one generation and one faith. However, they could not live in peace with each other.”

The monument was erected in 1876 with the inscription: “Reconciled descendants erected the memorial.”

The battle of Lund, 4 December 1676, was fought because the Swedes up till Roskildefreden in 1658 had invaded the Danish counties, Skåne, Halland, Blekinge and the island of Bornholm, which formed the traditional Eastern Denmark. The battle took place in the area north of the town of Lund in Scania between the Danish liberation army and Charles XI’s Swedish army.

The battle was the bloodiest part of the Scanian War.

The Danish army of about 12,300 men was under the personal command of the 21-year-old King Christian V of Denmark with the support of General Carl von Arensdorff, and the Swedish army, which numbered about 8,000 men, was commanded by Field Marshal Simon Grundel-Helmfelt.

Although the dead were counted the next day, the original records have been lost and the exact death toll is unknown. Contemporary Swedish sources state between 8,300 and 9,000 dead on the battlefield, not including the Danes who drowned and all who died of their wounds in the following weeks. A Danish contemporary source speaks of a total of 9,300 dead. Given the size of the armies, the losses were significant on both sides.