Én Stor Fed Løgn
En t‑shirt viser sloganet “The Corona Pandemic is ONE BIG FAT LIE”. — Corona pandemien er ÉN STOR FED LØGN.
Det er et skræmmende sandt udsagn, som alt for mange mennesker ikke ønsker at diskutere.
Det skyldes, at man allerede er offer for en af to påvirkninger — primært er man siden efteråret 2019 fra de statslige medier blevet hjernevasket til det punkt, hvor cognitiv dissonans* indtræffer — men eventuelt yderligere ved at være en af dem, der har modtaget en såkaldt vaccine, måske endda efterfølgende “boostere” mod den indbildte sygdom — Covid-19.
*) Cognitiv dissonans er en tilstand, hvor indrømmelsen af en virkelighed har så overvældende konsekvenser, at de ikke kan håndteres mentalt, og virkeligheden derfor ignoreres eller ligefrem benægtes.
Alle i gruppen som helhed undgår at diskutere problemet fordi man føler, at myndighederne har informeret korrekt og aldrig bevidst ville stå bag et massemord — eller man synes at diskussionen er for pinlig, fordi man allerede føler sig snydt ved at have modtaget vaccinen og ikke ønsker at indrømme fejlen eller tænke på de mulige konsekvenser.
Desværre kan jeg informere om, at denne plan-demi ikke er den sidste af slagsen, så det drejer sig om at gøre op med hæmningerne nu og begynde at sige fra. Sig Nej til at bære ansigtsmaske, Nej til falske PCR-tests og Nej til flere vacciner.
Ellers vil du gradvis blive myrdet af staten og dens kommercielle ejere, primært Big Pharma, der også ejer WHO.
Forbrydelsen kan ikke beskrives bedre end den bliver i London Real TV, hvor værten Brian Rose taler med den tidligere US-statsansatte efterforsker og forfatter Dr. David E. Martin. Hans bog over samme tema indeholder den originale dokumentation; derfor har han været urørlig i USA. I midten af september 2023 fandtes en kortere video på YouTube med Martins tale til en forsamling af parlamentarikere i Bruxelles. Inden for ét døgn blev videoen fjernet af YouTube med den begrundelse, at kanalen var nedlagt. Der er tale om rendyrket censur, som vi også kender den fra Danmark, når den internationale mafia ønsker at sælge sine produkter og er i stand til at købe regeringen og sundhedsmyndighederne.
Videoen med interviewet findes også på Rumble: “https://rumble.com/v3a9p07-dr.-david-martin-covid-was-an-act-of-war-against-the-human-race-brian-rose.html”
April 2024: Her er et andet interview fra London Real, også tilgængeligt fra Rumble: “https://rumble.com/v4m9u9w-steve-kirsch.html” med Silicon Valley entreprenøren Steve Kirsch, der i begyndelsen mente, at mRNA-“vaccinerne” var rigtige vacciner og lod sig vaccinere to gange, inden han opdagede fejltagelsen. Hop til 7:43 for at undgå London Real’s faste selvpromoverende indledning.
Hvis du forstår, hvad der siges på engelsk, kan du også bruge følgende url til at finde interviewet med titlen
“Covid Was An Act Of War Against The Human Race” (Covid var en krigshandling imod menneskeracen) på London Real:
https://londonreal.tv/(fjern denne parentes)dr-david-e-martin-covid-was-an-act-of-war-against-the-human-race/
Når du klikker på start-symbolet i videoen, vises et vindue med teksten: Subscribe or Login.
Du kan trygt oprette dig som medlem. Det er gratis. Der medfølger en del promoverende materiale fra London Real, men det kan man slette efter behov. Til gengæld er indholdet ucensureret.
Det første minut af hver udsendelse er den samme promovering, som kan springes over.
Her er i korte træk hvad interviewet på engelsk fortæller [mine kommentarer er i parenteser]
Corona virusset blev opdaget i midten af 60’erne.
[Det medfører i sin naturlige udgave en mild forkølelse, evt. med svage influenzalignende symptomer; det er altså komplet ufarligt for sunde mennesker.]
Medicinalgiganten Pfizer eksperimenterede frem til 1990 med at fremstille en vaccine mod Corona-virusset. Det lykkedes ikke. Til sidst stod det klart, at virusset var ændret så mange gange og muterede så hyppigt, at det ville være umuligt at fremstille en vaccine, der medførte varig immunitet mod samtlige varianter.
I USA arbejdede forskere med at forstærke effekten af virusset [gain of function].
[Man må gå ud fra, at den offentlige støtte var motiveret i at skabe et biologisk våben til krigsførelse.]
De ansvarlige i USA ønskede at afprøve det forstærkede virus på mennesker, og fik sammensvorne i England til at udsætte en isoleret del af den engelske befolkning for det farlige virus.
[Resultatet må have været lovende. Man kan forestille sig en forstærket efterspørgsel af formodede gavnlige præparater.]
Når man forsøgte sig med den udviklede vaccine, døde ofrene.
Udviklingen i USA gik videre i retning af at få det forstærkede virus til at angribe lunger og hjertet hos mennesker.
Den humanitære vinkel, hvis den nogen sinde havde eksisteret, var definitivt lagt på hylden til fordel for gevinsten ved salg af påståede antistoffer.
De ansvarlige planlagde en pseudo-vaccine, der ville virke som et projektil med sprængladning mod den menneskelige krop; virusset var “projektilet”, der blev brugt som murbrækker til menneskekroppens celler til fremføring af en skadende substans.
[Finansieringen er formodentlig stadig foregået under påskud af, at man udviklede et militært våben.]
Corona-virusset blev brugt som transportør for en patenteret nanoteknologi, der ville udgøre ”sprængladningen” i kroppen.
Fra efteråret 2019 begyndte medier, der alle ejes af bagmændene til denne forbrydelse, at iværksætte skræmmekampagnen om, at et dødeligt virus var konstateret i Wuhan i Kina. Senere forlød det, at virusset fremkaldte sygdommen Covid-19.
[Det var ikke nødvendigt at lække et fysisk virus med risiko for, at det ville virke som et tveægget sværd.
Det var fuldt tilstrækkeligt at skræmme verdens befolkninger fra vid og sans via medierne. Det er tankevækkende, at dødsangsten og restriktionerne blev formidlet efter bedste evne af en lang række WHO-konforme regeringer og deres håndgangne sundhedssystemer, bl.a. i Danmark.
Politikerne beskyttede sig selv og deres vellønnede stillinger som håndlangere for en kriminel medicinalindustri i stedet for at beskytte befolkningen. Det er en uomtvistelig kendsgerning, at hverken regeringen eller nogen i Sundhedsstyrelsen på noget tidspunkt var i tvivl om, at man fortsatte eksperimentet fra England med en ikke testet pseudo-vaccine, som uafhængige eksperter verden over af al kraft advarede imod, mens de blev forhindret adgang til massemedierne.
Ældre mennesker i Kina, Italien og USA med aldersbetingede symptomer for svære luftvejslidelser blev udsat for fejlbehandling (lagt i respirator) og døde, og tilfældene blev udstillet som skræmmeeksempler i medierne. Et billede fra en hal i Italien med kister linet op i mange rækker skyldtes druknede afrikanske immigranter. Udpegede ”nye massegrave” i udkanten af New York i USA var en kendt begravelsesfacilitet for byens mange hjemløse. Påståede overfyldte hospitaler stod i virkeligheden nærmest tomme, men havde nu vagter ved indgangen. Ambulancer kørte omkring i gaderne med udrykning, men uden patienter.
Den massive mediepåvirkning drev befolkningerne til at acceptere isolation, ansigtsmasker og PCR-tests i venten på den frelsende vaccine.
Foreløbigt gik forretningen strygende for Big Pharma, godt hjulpet på vej af forræderiske regeringer, der gav sorteper videre til det korrupte WHO.
Kun få læger, der ikke allerede var pensioneret, konfronterede i skrift og tale påstanden om Coronavirussets farlighed og regeringernes forholdsregler, selv om det var indlysende for alle læger, at ansigtsmasker og isolation effektivt nedbryder menneskers immunforsvar.
Protester fra aktive læger mod politikernes og sundhedsmyndighedernes diktater ville have medført den pågældendes øjeblikkelige udelukkelse som praktiserende, dvs. med tab af en kvalificeret næringsvej som konsekvens, og dermed var befolkningerne reelt prisgivet de submissive læger, den offentlige administration og de politiske ledere.]
En ”mRNA-vaccine” blev lanceret i 2020 som ”Covid-19 Vaccine”.
[Det blev i praksis gjort obligatorisk for alle WHO-tro regeringer at indkøbe vaccinen til flere omgange af vaccination af befolkningen. Det er vanskeligt at forestille sig prisen for disse indkøb. Den har været gigantisk, og er det måske endnu.
Den falske vaccine havde været planlagt gennem årtier og var allerede i produktion inden ”pandemi-udbruddet” i slutningen af 2019, bl.a. blev den produceret på Bill Gates’ til formålet anskaffede medicinalfabrik, Moderna — iværksat længe før udbruddet.]
Covid-19 mRNA-vaccinen repræsenterer ikke en mulighed for immunitet, men en forbrydelse mod menneskeheden – en farlig genmanipulation til introduktion af livstruende lidelser i hjertet og luftvejene hos mennesker!
[Eksperter advarede mod mRNA-teknologien, der aldrig havde kunne opvise et eneste brugbart resultat. Tværtimod kendte man til flere skræmmende tilfælde, hvor forsøgsdyr og mennesker utvivlsomt var døde af vaccinen. Men resultatet er kun skræmmende, hvis man forudsætter normal sund tankegang.]
Lidet anede eksperterne, at formålet ikke var at helbrede, men at sprede lidelser for at forøge efterspørgslen af en påstået kur. Metoden består i at bruge nanoteknologi som en trojansk hest til indførelsen af skadelige emner i den menneskelige krop.
[Et tilbagevendende princip for bedrageriet af befolkningerne, blev også anvendt til søsættelsen og gennemførelsen af den falske pandemi. Princippet kaldes: problem, reaktion, løsning.
Salget af ”vacciner”, ansigtsmasker og PCR-tests har været en guldgrube for bedragerne.]
Indtil videre anses 9 millioner mennesker at være døde af mRNA-kuren.
[Når nogen bliver syg efter at have modtaget vaccinen, kaldes det ”covid-19 symptomer”, og offeret opfordres til at blive vaccineret igen. Antallet af skadede kan antages at være ti gange højere, dvs. 90 millioner mennesker på verdensplan. Dertil kommer de ukendte langtidsvirkninger, som bliver umulige at gøre op, men mange af dem vil blive håndteret som ”Covid-19-relateret”. Godtroende mennesker vil lade sig vaccinere igen og igen. En mistanke går i retning af, at specifikke 5G frekvenser udsendt i et bestemt mønster kan forstærke effekten af den kemiske pakke, der er placeret i kroppen hos de vaccinerede.
Sådan misbruges PCR-testen
Her er en forklaring på, hvordan PCR-testen (Polymerase Chain Reaction) misbruges for at fastholde indtrykket af, at en farlig sygdom raser. Det sker under falske og uvidenskabelige forudsætninger med lokale sundhedsmyndigheders usandsynlige og skræmmende medvirken.
Metoden blev udviklet af den engelske biokemiker Kary Mullis, der modtog Nobel-prisen i 1993 for sit bidrag. Inden Kary Mullis døde i august 2019! var han aktiv i medierne for at præcisere, at PCR-testen ikke kan anvendes til diagnosticering af infektionssygdomme, herunder infektioner fra et virus. Men nu er han død og kan ikke lægge sag an mod svindlerne.
Havde Kary Mullis fornemmet, hvad Big Pharma og WHO havde i støbeskeen, og frygtede han at få sit videnskabelige arbejde misbrugt i en af verdenshistoriens mest kyniske kampagner? Det er min faste overbevisning.
PCR-testen kan på grundlag af en kendt DNA-sekvens undersøge, om samme sekvens forekommer i et præparat, fx i slimen fra en testpersons mundhule. Den tekniske side af testen arbejder iterativt, dvs. gentager et antal cykler (kredsløb), og i hver cykel opformeres eksisterende DNA-sekvenser i præparatet, så længe en match ikke findes. Det afgørende er, at hvis der udføres mere end 25 cykler, vil sandsynligheden for at skabe falske matcher stige til et uanvendeligt niveau.
Lad os for eksemplets skyld antage, at testen søger efter et bestemt ”DNA-ansigt”.
Enten indeholder det undersøgte præparat det søgte ansigt, eller ikke; der er kun de to muligheder – enten har man virusset, eller man er ikke smittet. Men selv om præparatet ikke indeholder et sammenhængende matchende ansigt, vil det typisk indeholde dele af ansigtet (hver for sig harmløse), og mange gentagne opformeringer vil på et tidspunkt finde et par ører, en mund, en hage, en næse, et par øjne, osv. – indtil disse komponenter tilsammen matcher det søgte ansigt. Det kaldes et falsk positivt resultat, og det er naturligvis ubrugeligt under normale omstændigheder.
Kary Mullis foreskrev et absolut maksimum på 25 cykler. I Danmark dikterer myndighederne 38 cykler, og i Tyskland og England er det over 40 cykler. Da vi har med en eksponentiel funktion at gøre, er sandsynligheden for et falsk positivt resultat steget til 99 procent allerede ved 38 cykler.
Dermed kan administratorerne af PCR-testen i praksis vælge og vrage, om en testet person skal være ”smittet med” Covid-19 eller ikke. Det afhænger givetvis af, hvem den pågældende er, og med sikkerhed af, hvordan afsætningen af vaccinen forløber.
Med de korrekte 25 cykler vil der ikke på noget tidspunkt kunne konstateres et angreb fra det patenterede SarsCovid2-virusformat, som testen er præpareret med.
Dette bedrageri medfører, at politikere og medier kan vedligeholde indtrykket af en smitterisiko, selv om reelle Covid-19-symptomer aldrig har eksisteret. PCR-tests med mere end 25 cykler vidner om videnskabelig uredelighed i kategorien – svindel!]
Hvorfor er ingen af de ansvarlige i USA for denne forbrydelse blevet konfronteret med den eksisterende dokumentation og stillet for retten, spørges der i interviewet, og svaret er, at almindelig selvopholdelsesdrift blandt politikere og ledere forhindrer dem i at konfrontere Big Pharma o.a. stenrige og magtfulde interessenter og deres forretninger.
[Aktuelle tekster fra Internettet pr. juni 2024:
Teksten med småt siger:
“Tidligere i år viste data fra tre stater i USA — New York, Nevada og Massachusetts — at når mængden af virusset fundet i en person blev taget i betragtning, kunne op mod 90 procent af de mennesker, der blev testet positive, reelt have været negative, da de kun kunne havde båret meget små mængder af virus.
De portugisiske dommere citerede et studium udført af ‘nogle af de ledende specialister i Europa og verden’ publiceret af Oxford Universitet i slutningen af september. Det viste, at hvis nogen blev testet positiv for Covid med cykler på 35 eller højere, ville chancen for, at denne person reelt var smittet være mindre end 3 procent, og at ‘sandsynligheden for at … modtage et falsk positivt resultat ville være 97 % eller højere.’ ”
Den gule tekst siger:
“Konkluderende: Overdødeligheden er forblevet høj i den vestlige verden i 3 på hinanden følgende år [2021, 2022 og 2023], til trods for indførelsen af forholdsregler og COVID-19-vacciner. Dette fører til alvorlig bekymring. Regeringsledere og politiske organer bør foretage en grundig efterforskning for at finde de underliggende årsager til den vedvarende excess i dødelighed.”
Er du stadig i tvivl om forbrydelsens omfang? Jeg mener, at de frit tilgængelige officielle dødstal for årene 2018 til 2023, taler deres eget sprog og må kunne overbevise selv den mest hårdnakkede skeptiker.
Tallene er til rådighed fra Danmarks Statistik. De viser bl.a., at med udgangen af 2020 – efter at ”pandemien” var blevet erklæret af WHO (i slutningen af 2019), og Covid-19 angiveligt havde “raset” gennem hele 2020 – var færre mennesker døde i Danmark end i 2018, altså to år tidligere. Året 2018 var et såkaldt influenza-år med en svag stigning i den normale dødelighed på grund af mange influenzatilfælde. Ingen havde på det tidspunkt mælet et ord om Corona eller pandemi, selv om kampagnen allerede var i støbeskeen i WEF på det tidspunkt.
Danmarks statistik viser dødstallene fra 2018 til 2023 (begge inkl.). Fra grafen “Udviklingen i antal døde” kan dødstallene aflæses år for år (når man peger på årstallet). I den følgende skematik, har jeg sat influenzaåret 2018 som referencepunkt, og dermed kan de relative fald og stigninger i dødstallene frem til 2024 aflæses i kolonnen “Ref. 2018”. Jeg har også tilføjet min kommentar til udviklingen:
| År | Dødstal | Ref. 2018 | De to første kolonner er fra Danmarks Statistik og siger alt om corona-svindlen. |
|---|---|---|---|
| 2018 | 55.232 | 0 | 2018 var et normalt såkaldt influenza-år, dvs. med lidt højere dødstal end 2017. |
| 2019 | 53.958 | -1.274 | I 2019, da den påståede pandemi skulle have været godt i gang, døde færre end i 2018. |
| 2020 | 54.645 | - 587 | I 2020, da pandemien skulle havde raset i fulde 2 år, var der stadig færre dødsfald end i 2018. |
| 2021 | 57.152 | +1.920 | I 2021 begyndte vaccine-relaterede dødsfald at vise sig (dødstallet skulle have været dramatisk mindre end under pandemien). |
| 2022 | 59.435 | +4.203 | I 2022 blev den vaccine-relaterede overdødelighed åbenbar for enhver (der ikke lyver eller lider af kognitiv dissonans). |
| 2023 | 58.384 | +3.152 | I 2023 blev Covid-19 vaccination stadig tilbudt ældre og svækkede personer. |
Hvis en verdensomspændende epidemi, dvs. en pandemi − ikke inden for højst tre måneder har medført en markant stigning i dødeligheden overalt på planeten, så er der ingen pandemi — end ikke en epidemi. Derfor er det berettiget at kalde den erklærede pandemi for planlagt svindel og bruge smædeordet “plandemi”.
Jeg håber at den gode læser forstår spørgsmålets logiske konklusion: Der var ingen pandemi!
Jeg håber også, at enhver kan forstå, at det efterfølgende gemene vaccinationsovergreb mod den danske befolkning blev formidlet af de samme mennesker på Christiansborg, der skulle have advaret og beskyttet befolkningen.
Moralen for os i Danmark må være, at vi afviser tvangsmæssig brug af ansigtsmasker og løbende PCR-tests og mRNA-vacciner – samt det gærende vaccinations-pas, som WHO gerne vil udstede på globalt plan. Fra den tidligere svinepest-kampagne ved vi, at WHO tager penge fra medicinalindustrien og dermed må opfattes som en korrupt organisation.
Det er nødvendigt at vi siger fra med et kollektivt Nejtak – ellers omfavner vi vores drabsmænd og billiger mordet på vores børn. Inden det foreløbige massemord går i glemmebogen på grund af nye trusler og distraktioner fra vores ledere skal vi tage stilling til spørgsmålet:
Hvornår stiller vi de politikere til ansvar, der for at hytte eget skind deltog i massemordet?
Til trods for at disse politikere kendte til risikoen, lod de alligevel giftmordet på adskillige tusinde danskere iværksætte og så derefter til, at forbrydelsen blev fuldbyrdet?
Hvordan kan den person, der havde hovedansvaret for denne forbrydelse i Danmark, stadig være statsminister?]
