Det fraktionale pengesystem eller brøkreservebanksystemet
Det fraktionale pengesystem er forklaret nedenfor. Det findes også i Danmark. Konsekvensen af dette system er, at bankerne aldrig råder over en tilstrækkelig stor garantisum, hvis en situation indtræffer, hvor alle indlånere ønsker deres penge udbetalt på én gang. I Danmark er kun 6% af den nominelle pengebeholdning garantipenge (mønter og sedler, evt. modsvaret i guld og sølv), mens resten, 94 procent, er kreditpenge, dvs. varm luft!
Det særlige ved brøkreservebanksystemet er, at med trykningen og udstedelsen af en given mængde penge kan den pålydende værdi gennem en serie af brøkdelsudlån mangedobles. En brøkdel af den forhåndenværende værdi (fraktion) tilbageholdes som garantisum, og resten kan udlånes. I USA’s er det hhv. 10 og 90 procent. Dermed kan fx 10 milliarder dollars i trykte sedler gennem kun 10 udlån af “90-procent-delen” blive til 58,6 mia. dollars på papiret, intet andet end tal i bankens computer; 10 fraktioner: (9,00 + 8,10 + 7,29 + 6,56 + 5,90 + 5,31 + 4,78 + 4,30 + 3,87 + 3,49) mia. = 58,60 mia. Antallet af fraktioneringer har ingen grænse, så i princippet kan de fortsætte, indtil de 10 mia. er blevet til 100 mia., og videre. På den måde verserer en meget større nominel pengeværdi, end der findes fysiske mønter og sedler for, og banksystemet profiterer på at opkræve rente af det akkumulerede udlånsbeløb.
Ifølge en amerikansk økonom udgjorde fysiske penge (mønter og sedler) i USA pr. 2013 kun 41 mia. dollars, og efter hans vurdering var kun 3 procent af den totale nominelle pengeværdi i USA dækket af fysiske penge (garantipenge). De resterende 97 procent var tal i bankernes computere! Dette forhold er givetvis ikke blevet gunstigere for den amerikanske republik siden 2013.
I Danmark kaldes den større del af fraktionen for “kreditpenge”. For USA’s vedkommende kan man gange 41 mia. dollars med 97 og få et indtryk af beholdningen af “varm luft”, eller pænere udtrykt: “kreditbeløbet”. Det bliver omkring 4.000 mia. dollars. Dette beløb er ikke understøttet af guld- eller sølvreserver, som nogen kunne tro. Det er bare tal, som imidlertid danner grundlag for opkrævning af enorme rentebeløb betalt med lånernes tjente penge. Dermed tager bankerne uofficielt sikkerhed i samfundsværdierne, som er skabt ved befolkningens produktivitet.
Princippet er velegnet for Verdenskultens økonomiske transaktioner og kommer primært “eliten” til gode. Det er meget nemt at finansiere en krig ved at trykke flere matadorpenge. Til gengæld er princippet af indlysende grunde skrøbeligt i en situation, hvor bankens kunder mister tilliden til banken og vil have deres indeståender kapitaliseret.
I Danmark kender vi allerede flere eksempler. Kun de store (“strategiske”) banker bliver reddet af staten, dvs. skatteyderne. Husker du bankpakkerne fra 2008–2013? Bankerne lånte redningspakkerne af staten og givetvis til en meget lav rente, hvorefter bankerne opkrævede renteudgiften hos deres kunder gennem arbitrære rentestigninger på eksisterende udlån.
Ekstraopkrævningen blev forklaret med, at bankerne var nødt til at “stabilisere” situationen. Her skal man forsøge at forestille sig, hvem der gennem tiderne har været årsag til den slags “krak”. Altid bankerne selv!
“Jeg er fornøjet” (med resultatet) var et yndet udtryk fra en af solkonge-direktørerne i Danske Bank, udtalt i pinligt selvsmagende sammenhænge.
Den samme bank krakkede i 1922 under navnet “Landmandsbanken”. Også på det tidspunkt, følte staten sig forpligtet til (på vegne af skatteyderne) at betale for forsvundne formuer for at Landmandsbanken kunne fortsætte som dansk bank. Det var kun begyndelsen på uforklarlige “tab”.
Spørgsmålet trænger sig på: hvilken gavn har nationen af private zionistiske banker, der spekulerer med borgernes penge og enten mister eller skjuler formuer? Absolut ingen!
Det er nok med én bank, Nationalbanken, under den danske befolknings kontrol til at forhindre spekulation, og for at dække nationens behov for ud- og indlån til en fast lav rente.
I Danmark er kun 6% af den nominelle pengebeholdning garantipenge (mønter og sedler, evt. modsvaret i værdifulde metaller), mens resten, 94 procent, er kreditpenge (varm luft).
Når du i 2024 går i banken og låner 5 mio. til et hus, er kontante penge ikke involveret. Først får du et lånetilsagn (når din betalingsevne er blevet undersøgt), senere et lånebevis. Ved købets gennemførelse bliver lånebeløbet digitalt overført fra din bank til sælgers bank. Ingen fysiske penge skifter hænder. Før i tiden kunne vi låne kontante penge, fordi vi selv og andre havde sparet op af vores respektive overskud. Pengene lå (forventeligt) sikkert i bankens hvælvinger, eller de var modsvaret af en guldreserve i Nationalbanken. I dag sparer meget få op; det er gjort for nemt at låne penge. Banken ligger ikke længere inde med større kontante beløb, end det er nødvendigt for at honorere mindre udbetalinger via automater o.l.