Statsligt bedrageri

Uncategorized

Et hverdags-eksempel fra Danmark:

I denne artikel refererer jeg en virkelig sag om umotiveret tilbageholdelse af folkepension, begyndende i juni 2015. Sagen er endnu pr. dato formelt uafsluttet, så den har verseret i over et år, uden at nogen form for løsning eller opklaring synes inden for rækkevidde.

Vores kilde blev efter 40-års arbejdsliv i Danmark folkepensionist (efter ansøgning) fra midten af 2012. I midten af 2015 havde han således modtaget folkepension gennem 3 år – i alt ca. 36 udbetalinger. I samme periode var hans øvrige indkomst, der består af ATP, en mindre statspension og en lidt større privat pension, uændret. Af samme grund kunne han hvert år nøjes med at bekræfte Skats forslag til selvangivelse, idet Skat helt fra begyndelsen var i besiddelse af – og udnyttede – disse informationer.

Vores kilde oplyser, at han bor alene og derfor modtager fuldt pensionstillæg. Han er meget bevidst om det beløb, der månedligt kommer til udbetaling efter skat. Han havde indtil midten af 2015 været temmelig tilfreds med, at nu, hvor han var folkepensionist, blev alle forudsætninger endelig konstante, at ingen uoverskuelige ligningsmæssige krumspring fra år til år kunne forplumre billedet. Det hele forløb tilfredsstillende indtil juni sidste år, da Udbetaling Danmark varslede, at:

“på grund af en stigning i din indkomst – vil du få mindre udbetalt i folkepension i den sidste halvdel af 2015”!

Vores kilde hører til den gruppe af folkepensionister, der nøje følger med i, hvad der skrives til ham, og hvad begrundelserne er, og primo 2015 varslede den halvårlige beregning fra Udbetaling Danmark uændret den månedlige udbetaling, som han havde modtaget hver måned siden 2012.

Han reagerede prompte ved først at henvende sig til Skat med spørgsmålet: hvad den påståede stigning i hans indkomst skulle bestå i? – og han modtog følgende lakoniske svar:
“Vi har tilføjet din pension fra den tidligere private arbejdsgiver”.

Som om denne post ikke hele tiden havde indgået i beregningsgrundlaget. Den nævnte arbejdsgiver er et af de store forsikringsselskaber i Danmark. Svaret fra Skat blev oplevet som et kafkask mareridt, oplyser vores kilde, idet hele hans indkomstgrundlag havde været kendt for Skat siden 2012, og han havde kun behøvet at kontrollere, når Skat præsenterede den ordinære selvangivelse først på året. Denne havde i 2015 været som de foregående år. Hvis en reduceret udbetaling af folkepension skulle have nogen berettigelse, måtte han på et tidspunkt have fået for meget udbetalt, men det var ikke tilfældet. Udbetalingerne havde være fuldstændigt konstante (og korrekte) siden 2012.
Deraf det absurde i påstanden. Han dømtes nu til at tilbagebetale et beløb, som han aldrig havde modtaget – Rendyrket nonsens.

Vores kilde diskuterede ikke svaret yderligere med Skat, da Skats ekspedition (af årsager man let kan forestille sig) foregår dræbende langsomt, og han ville ikke forsinkes yderligere i den efterfølgende skriftlige redegørelsen til Udbetaling Danmark, idet han hastede med at forklare dette udbetalingsorgan, at deres beregning måtte være baseret på en fejl.

Det kan tilføjes, at vores kilde end ikke havde udnyttet muligheden for skattefrit arbejde, siden han blev folkepensionist, idet hans samlede pension er stor nok til, at han kan hellige sig sine interesser uden supplerende indtjening. Han foretrækker at have tiden til rådighed – frem for ekstra penge.

Begge disse skriftlige henvendelser blev afsendt rekommanderet inden for en uge efter, at Udbetaling Danmark i den ekstraordinære meddelelse havde præsenteret dette nye beregningsgrundlag og varslet en nedsættelse i folkepensionen.

I et udførligt brev til Udbetaling Danmark videregav vores kilde svaret fra Skat og forklarede, at Udbetaling Danmark måtte have foretage sin beregning på en fejlagtig oplysning om øget indkomst, idet den aldrig var indtruffet (hverken en stigning eller en reduktion).

Udbetaling Danmark varslede med denne første omregning kun en reduktion af folkepensionen på nogle få hundrede kroner hver måned, og de næste 2 udbetalinger blev reduceret som varslet med 3-400 kroner.

Udbetaling Danmark svar kom efter 5-6 uger i form af en ny beregning, der medførte en yderligere reduktion af den månedligt udbetalte folkepension – nu skulle der trækkes 2.600 kroner pr. måned. Absolut ingen havde forholdt sig til argumenterne. Alle breve fra Udbetaling Danmark var konceptuelle udskrifter, der fulgte en fast skematik. Med stigningen i trækket var det hensigten at inddrage den “for meget” udbetalte folkepension for første halvdel af 2015.

Vores kilde skrev igen til Udbetaling Danmark og gentog, at hans indkomstgrundlag var præcis det samme, som det altid havde været, siden han begyndte at modtage folkepension. For at ville anskueliggøre, at udbetalingsgrundlaget havde været konstant siden 2012, rekvirerede han i henhold til loven om aktindsigt en udskrift over samtlige (omkring) 36 måneders indkomstgrundlag (36 tal i en tabel), sådan som indkomstgrundlaget måned for måned var blevet modtaget i Udbetaling Danmark fra Skat – sammenstillet med den deraf beregnede udbetaling. Denne sammenstilling ville tydeligt vise, at alt havde fungeret med de samme tal – for hver eneste udbetaling – siden folkepensionen blev udbetalt første gang, medio 2012, indtil medio 2015.

Vores kilde modtog et usigneret brev fra Udbetaling Danmark, hvori man i den velkendte repressive og pseudo-imødekommende stil udtrykte følgende holdning:
“Vi beklager meget, hvis du har haft en dårlig kundeoplevelse … men vi har ikke mulighed for at ændre beregningsgrundlaget – og i øvrigt har vi ikke mulighed for at levere den rekvirerede oversigt.”
Igen blev vores kildes argumentation ignoreret. Der udtryktes absolut ingen vilje til at granske sagens grundlag på basis af indsigelserne fra en folkepensionist – selv om denne kunne dokumentere, eller forsøgte at dokumentere, at der måtte være sket en fejl.

Vores kilde opfatter Udbetaling Danmark som en robot, der modtager signaler fra Skat. Hvis signalet er forvrænget, bruges det som det er – også selv om det medfører inddragelse af folkepension, som ikke skulle inddrages.

Vores kilde henvendte sig til Folketingets Ombudsmand med samtlige bilag og gjorde opmærksom på, at han ikke kunne få udleveret den oversigt, der ville indikere, at der var sket en fejl. Folketingets Ombudsmand oplyste efter nogle uger, at man intet kunne foretage sig derfra, før vores kilde eventuelt valgte at anke Udbetaling Danmarks standpunkt til Ankestyrelsen. Derefter kunne man forholde sig til Ankestyrelsens afgørelse.

Hvis vores kilde havde været 100% afhængig af folkepensionen, ville han – mens sagen verserede – have været klientgjort som tigger på den lokale Borgerservice. Men vores kilde er et nøjsomt menneske, der “kun” har det problem, at han er kritisk over for det offentlige bureaukrati i Danmark og giver udtryk for det. Vi har haft mulighed for at se sagens akter, og han har på intet tidspunkt henvendt sig uhøfligt eller provokerende. Stilen har været saglig, omend lettere sarkastisk i forhold til præstationerne fra det bureaukratiske Danmark.

Vores kilde sendte sagens akter til Ankestyrelsen med den allerede foreliggende argumentation.

Måske foregik der derefter en form for baggrunds-kommunikation mellem institutionerne, for sidst på året 2015 varslede Udbetaling Danmark, at udbetalingsgrundlaget for 2016 ville medføre udbetaling af den kendte og korrekte folkepension.
På det tidspunkt havde vores kilde fået udbetalt

mindst 10.000 kroner mindre i 2015, end han var berettiget til.

Efter adskillige måneder – henad foråret 2016 – barslede Ankestyrelsen med sin afgørelse. Den var på 13 sider, hvoraf ca. halvdelen var en kopiering af vores kildes argumentation: “De har gjort gældende, at …” (og derpå følger en præcis kopi af argumenterne). Denne opremsning lægger imidlertid ikke op til nogen form for stillingtagen fra Ankestyrelsens side til argumentationen!
En del af resten var en anerkendelse af, at vores kilde ifølge eksisterende lov om aktindsigt er berettiget til at modtage den rekvirerede oversigt, der ville sandsynliggøre, at der måtte være indtruffet en fejl i beregningsgrundlaget – eller i kommunikationen af beregningsgrundlaget – for 2015. Resten er helliget henvisninger til gældende lovbestemmelser og mulighed for indsigelse.

Vores kilde sendte denne afgørelse videre til Folketingets Ombudsmand og forventede at modtage den omhandlede oversigt uden yderligere forsinkelse. Han forventede naturligvis også, at Folketingets Ombudsmand ville tage stilling til argumentationen og foranledige, at fejlen blev rettet og den tilgodehavende folkepension efterbetalt.

I juni 2016 modtog vores kilde et afrundende svar fra Folketingets Ombudsmand. Det udmærkede sig ved stadig at mangle en stillingtagen til vores kildes argumentation.

Vores kilde svarede, at han havde en forventning om, at Folketingets Ombudsmand i det mindste havde kompetence til at forlange den lovsikrede rekvisition af en akt fra Udbetaling Danmark imødekommet.

Folketingets Ombudsmand svarede, at dette ikke var juridisk muligt, før vores kilde havde anket Udbetaling Danmarks vægring til Ankestyrelsen! (2. gang til samme institution i samme banale sag). Denne smarte henvisning til at tage en ny omgang i den bureaukratiske klient-karrusel var forfattet af juristen Pi Lundbøl Stick.

Derefter havde vores kilde mistet lysten til at blive trukket yderligere rundt ved næsen. Hans mening om bureaukratiet i Danmark var igen blev bekræftet. Vores kilde, der har en lang baggrund inden for IT, er af den opfattelse, at Skat på et tidspunkt har gennemført en edb-kørsel, måske en konverterings-kørsel, der notorisk medfører, at data går tabt, hvis der ikke er taget 100% højde for alle parametre. Under en sådan kørsel kan oplysningen om hans private pensionsyder (som ikke automatisk registreres – medmindre denne information allerede ligger i systemet) – være gået tabt, og edb-systemet har efter den opfølgende manuelle rettelse automatisk sendt en korrektion til Udbetaling Danmark om en relativ “indkomststigning”. Den slags fejl, der optræder i selv “fejlsikre” inddrivelsessystemer, indrømmer ingen.

Vores kilde henvendte sig igen online til Skat, men blev i 3 forsøg henvist til at kontakte Udbetaling Danmark, idet vores klients problem allerede har en særlig plads i Skats rubricering af sagstyper. Der ligger et automatsvar om, at borgeren vil blive kontaktet af Udbetaling Danmark i sagens anledning.
Vores kilde blev ikke automatisk kontaktet, så han henvendte sig igen i september 2016 til Udbetaling Danmark og gentog kravet om at få den for lidt udbetalte folkepension efterbetalt.

Udbetaling Danmark har endnu ikke svaret, og ingen tilbagebetaling har fundet sted.