Møllestensbrud

Andre anlæg / Other facilities, HISTORIE / HISTORY, Landskaber / Landscapes, NATUR / NATURE

Mill-stone quarry

 

1. Klik på bil­le­det for at F O R S T Ø R R E. Cli­ck on the ima­ge to E N L A R G E.
2. Klik på det stør­re bil­le­de — så på musens hjul. Cli­ck on the lar­ger ima­ge — then on the mou­se-whe­el.
3. Bevæg musen for at afsø­ge hele bil­le­det. Move the mou­se to swe­ep the enti­re ima­ge.

Møl­le­sten blev skå­ret ud af den­ne lag­del­te bjer­g­art frem til 1870. Men hvor­dan “skar” man ste­ne­ne ud?

Palæ­on­to­log Jonas Hagström, Natur­hi­sto­riska riks­mu­se­et:
Jeg vil mene, at der er tale om ord­ovi­cisk kal­k­sten. For at fun­ge­re som møl­le­sten må den inde­hol­de en hel del sand også — ellers sli­des den for hur­tigt ned. Kig på blok­ken ved den røde pil. Kal­k­ste­nen inde­hol­der hori­son­tale lag af ler og er der­med let at dele op i ski­ver. Man begynd­te med ham­mer og mej­sel at hak­ke sig ned i en cir­kel; og sene­re del­te man den run­de blok fra siden gen­nem nog­le af ler­la­ge­ne. Som det ses på bil­le­det har alle hul­ler efter møl­le­ste­ne­ne en side, der er åben, så man kun­ne bear­bej­de dem fra kan­ten.

Jonas Hagström udpe­ger i øvrigt en ort­ho­ce­ra­tit (for­ste­net blæks­p­rut­te) i kal­k­ste­nen (i det frie hjør­ne i ven­stre side af for­re­ste møl­le­hul). Han hen­vi­ser også til Gun­nar Thornell’s bil­ledsi­der, hvor Thor­nell bl.a. viser en ræk­ke bil­le­der af Öster­lens geo­lo­gi­ske sevær­dig­he­der. Öster­len er et inter­es­sant områ­de i histo­risk for­stand. Ales Ste­nar og Glim­m­in­ge­hus er eksemp­ler på kend­te sevær­dig­he­der.

Mill-sto­nes were cut out of this lay­e­red sto­ne up till 1870.

Foto: Juli 2010, Gislövs­ham­mar, Skå­ne, Sve­ri­ge.

Foto­graf: Eigil Sko­v­gaard.

(100%-format in pixels: 6048 x 4032.)

Om foto­gra­fe­rin­gen:
I nog­le bil­le­der er havet mere blåt, end man skul­le tro muligt. Det­te bil­le­de er et eksem­pel, og natur­lig­vis er det i et og alt en digi­tal repræ­sen­ta­tion af, hvad softwa­ren i mit kame­ra tol­ker som “Neut­ral” gen­gi­vel­se af det­te småbøl­gen­de hav i dags­lys. Det var en mid­som­mer­dag. Båden er neut­ralt hvid i bil­le­det, mens van­det i det oprin­de­li­ge raw-bil­le­de kom frem som RGB: 60, 90, 120, dvs. domi­ne­ret af grønt og blåt. Objek­ti­vet var for­sy­net med alm. UV-fil­ter (mest til beskyt­tel­se af lin­sen) — intet pola­ri­sa­tions-fil­ter. Solen kom bag­fra, lidt fra ven­stre, sva­ren­de til “kl. 8” (hvis jeg stod i cen­te­ret af en urski­ve med næsen mod kl. 12). Helt præ­cist fra 233° (tæt på SV), 44,1° over hori­son­ten og en næsten skyfri him­mel. I det fær­di­ge bil­le­de oven­for er mæt­nin­gen af den blå far­ve fra van­det redu­ce­ret en anel­se, så det ikke vir­ker helt så far­velagt. Lys­ni­veau­et er hævet gene­relt, så det sam­me blå områ­de nu er (100, 120, 160).
Er for­kla­rin­gen, at reflek­sio­nen af nord­him­len pola­ri­se­res i van­d­over­fla­den? Det er påfal­den­de, at den blå far­ve for­lø­ber som et hav af blæk fra hori­son­ten og helt ind til klip­per­ne. Du kan skri­ve til mig her, hvis du har en god for­kla­ring på fæno­me­net.