Holbæk havnefront

OBJEKTER / OBJECTS

The waterfront of Holbaek

 

1. Klik på billedet for at F O R S T Ø R R E. Click on the image to E N L A R G E.
2. Klik på det større billede - så på musens hjul. Click on the larger image - then on the mouse-wheel.
3. Bevæg musen for at afsøge hele billedet. Move the mouse to sweep the entire image.

Denne dystre fremtoning af den nuværende havnefront i Holbæk må tjene som advarsel  for enhver borger og som opfordring til i tide at skille sig af med politikere, der under påskud om udvikling og kommunal indtjening sætter profit forud for trivsel og godt design.
Firkantede betonklodser er, uanset om de ligger på Ladegårdens marker eller på kanten af Holbæk havn, vederstyggeligheder, der signalerer moralsk fallit og bankers og byråds tilsidesættelse af hensynet til almenvellet. Denne skændsel blev gennemtrumfet først i dette århundrede og vidner om, at magthaverne i Holbæk gav fanden i, hvad de ødelagde, så længe hærværket betalte sig. Først når dette overgreb mod Holbæks identitet og kystlinje engang bliver jævnet med jorden, kan holbækkerne atter trække vejret og byen vende tilbage til sin stolte historiske status som dansk købstad.

Gennem 1900-tallet var den gamle industrihavn et refugium for borgerne. Mange trivedes med at følge med i losningen af skibe fra udlandet, med at lystfiske eller med at indtage madpakken i ro og mag på havnen og nyde de specielle indtryk fra fjorden. Der var atmosfære i Industrihavnen. Da havnen mistede sin betydning som indskibningshavn, blev arealet ledigt, og smarte profitjægere i byrådet begyndte at lancerede salgsbilleder af “havnefront” og “skyline”.

Hvad der totalt mangler nu er sjæl! Her skulle have ligget en grøn folkepark med direkte tilkørsel fra hovedgaden, åben ud til vandet i respekt for det tidligere miljø og med lave tilbagetrukne bygninger, der var tegnet, så de formidlede atmosfæren fra den gamle havn og fremmede borgernes fremmøde og trivsel i et rekreativt fælles rum ud mod fjorden.

I stedet fik Holbæks borgere en række grimme højhuse, der ikke alene er mast sammen indbyrdes, men er ved at snuble over kajkanten. Alle lejligheder og kontorer er forsøgt solgt med “fjordudsigt” eller “fjordglimt” som glasur på rævekagen. Minimale striber af grønt er etableret i bunden mellem siloerne, så alibiet er i orden. Men værdifuld byggejord misbruger man sandelig ikke til levende plæner og træer.
Som et absolut minimum skulle “8-80-reglen” have været respekteret. Den fordrer, at et bebygget områder skal være lige velegnet for et 8-årigt barn som for en 80-årig gamling. Det er klart, at 8-80-reglen er en moralsk lov. Den eksisterer ikke i nogen lovsamling, for den slags hensyn reducerer matadorernes profit.

Som kontrast til dette makværk kan man besøge Roskilde og nyde området omkring Vikingeskibshallen og den tilstødende gamle havn.

This dismal image of the current waterfront of Holbaek, Zealand, Denmark, serves as a warning to any citizen to actively avoid politicians, that under the pretense of development and prosperity place profitting before well-being and good design.

Foto: Maj 2011, Holbæk, Sjælland, Danmark.

Fotograf: Eigil Skovgaard.

(100%-format in pixels: 7074 x 3429.)

Om fotograferingen:

Et panorama på grundlag af to billeder.