Forsakar, Degeberga

Landskaber / Landscapes, NATUR / NATURE

Forsakar, Degeberga

 

1. Klik på billedet for at F O R S T Ø R R E. Click on the image to E N L A R G E.
2. Klik på det større billede - så på musens hjul. Click on the larger image - then on the mouse-wheel.
3. Bevæg musen for at afsøge hele billedet. Move the mouse to sweep the entire image.

Forsakar er en indtagende ravine med et vandfald nær Degeberga i Skåne.

Forsakar is a charming ravine with a waterfall near Degeberga in Scania.

Foto: Juli 2010, Degeberga, Skåne, Sverige.

Fotograf: Eigil Skovgaard.

(100%-format i pixels: 4032 x 6048.)

Om fotograferingen:

Forsakar ligger ved byen Degeberga i Skåne godt og vel halvejs fra Ystad mod Kristianstad. “Fosse-karret” er det billedlige navn på en lang og dyb ravine formet af det fossende vand på vej mod datidens Østersø fra indlandsisen. Sten og materialer i vandet sled sig ned i landskabet, så der i dag ligger en charmerende dal med stejle sider og et stilfærdigt vandløb i bunden. Når man følger vandet opstrøms længst ind i ravinen, ender man ved foden af et vandfald med en samlet faldhøjde på 40 meter. Dette er Skånes højeste vandfald. Det er delt over et plateau. Vandmængden varierer meget fra sommer til sommer. I tørre somre syner faldene ikke af meget.

Jeg var heldig midt på sommeren 2010. Der var faldet godt med regn i de foregående måneder. Turen ind til faldene kan gøres på to måder, enten langs bunden af dalen eller ad en stejl sti til toppen af skrænterne. I det sidste tilfælde ender man med at kigge ned på faldene. Dalturen er den smukkeste og mest rekreative, men der er masser af motiver for en motiveret fotograf langs begge ruter.Da jeg nåede faldene via dalruten, blev jeg overvældet af naturens skønhed og de potentielle muligheder for et godt billede. En ung pige balancerede med ungdommens lethed på det glatte plateau mellem de to fald og lod ikke til at have travlt.

Jeg ville tage et billede, mens pigen endnu var med i scenen og kunne vise størrelsesforholdet.

Så allerede en anelse tidspresset klatrede jeg op ad skrænten til venstre for at opnå en bedre vinkel. Nogle minutter efter slidskede jeg mig ned på et klippefremspring, der kun lige levnede plads til fødderne. Det positive var, at jeg havde uhindret overblik, som det fremgår af billedet; det negative … at jeg straks blev martret af tanken, “jeg er fanget på denne afsats og kommer aldrig op igen uden hjælp fra venlige, men overbærende svenskere”. Jeg blev så stresset, at jeg ikke kunne fotografere med omtanke. Det var næstsidste gang, jeg foretog mig noget hasarderet på det skånske grundfjeld. Sidste gang blev på Kullen nogle år senere, da jeg med fuldt udstyr faldt bare 150 cm ned på bar granit. Jeg tog fra med udstrakt venstre kropside. Av!

Siden har jeg holdt mig til stierne. Kedeligt og turistagtigt, men sundere.

Hjemme på Beddingestrand konstaterede jeg, at billedet ovenfor var det bedste skud, men det var uskarpt i hele det centrale afsnit. “Bl. 3.5, 1/50 sek og 200 ISO” meddelte Photoshop lidenskabsløst. Havde jeg undgået at stresse mig selv og ænset at klikke op til 800 ISO, ville jeg have haft bedre skarphedsdybde og lukkertid.

Trods billedets åbenbare skavanker, kan jeg ikke slippe det. Det er blevet behandlet med både high-pass og kreativ slutskærpning, indtil pigebarnet stod nogenlunde veldefineret. Disse krumspring har til gengæld medført en speciel effekt på klippestrukturerne, som om billedet var produceret hos Disney. Ikke flatterende, men alligevel!