Balkåkra kirkeruin set fra nordvest

Kirker og helligdomme / Churches & shrines, RELIGION / RELIGION

Balkakra Church ruin seen from northwest

 

1. Klik på bil­le­det for at F O R S T Ø R R E. Cli­ck on the ima­ge to E N L A R G E.
2. Klik på det stør­re bil­le­de — så på musens hjul. Cli­ck on the lar­ger ima­ge — then on the mou­se-whe­el.
3. Bevæg musen for at afsø­ge hele bil­le­det. Move the mou­se to swe­ep the enti­re ima­ge.

Bal­kå­kra kir­ken blev byg­get i Skå­ne sidst i 1200-tal­let i romansk stil. Den blev ned­lagt som kir­ke i 1867, da den sta­te­li­ge Mar­svins­holm Kir­ke blev ind­vi­et. I året 1773 blev Ebba Chri­sti­na Sjöblad af Mar­svins­holm her­re­sæ­de pro­tek­tor for Bal­kå­kra og Snå­re­stad. Hen­des ini­ti­a­ler, “E C S”, og års­tal­let “1 7 7 3” er syn­li­ge som jern-orna­men­ter på den vest­li­ge gavl af tår­net. Gre­ven af Mar­svins­holm fra 1746 til 1820, Eric Ruuth, er begra­vet i det lil­le kapel ved Bal­kå­kra Kir­ke. Kir­ken er nu en vel­be­va­ret ruin.

The Bal­kå­kra church was built in Sca­nia late 1200 in Roma­nesque sty­le. As a church it was aban­do­ned 1867, when the impo­sing Mar­svins­holm Church was ini­ta­ted. The year 1773, Ebba Chri­sti­na Sjöblad of Mar­svins­holm manor hou­se aqui­red the patron’s rights to Bal­kå­kra and Snå­re­stad. Her ini­ti­als, “E C S”, and the year “1 7 7 3” are visib­le as iron orna­ments on the western gab­le of the tower. The count of Mar­svins­holm 1746–1820, Eric Ruuth, is buri­ed in the small cha­pel of Bal­ka­kra Church. The church is now a well pre­ser­ved ruin.

Foto: Okto­ber 2010, Bal­kå­kra, Skå­ne, Sve­ri­ge.

Foto­graf: Eigil Sko­v­gaard.

(100%-format in pixels: 5797 x 4032.)

Om fotograferingen:

Ken­der man redi­ge­rings­mu­lig­he­der­ne med Pho­tos­hop, er det oplagt at bedøm­me den­ne him­mel til at være kun­stig. Det er den ikke. Sky­er­ne og him­len, der under­stre­ger kir­kens bibel­ske karak­ter, var de til­ste­de­væ­ren­de, da bil­le­det blev taget den 14. okto­ber 2010 kl. 16.56. En inter­es­sant detal­je er, at Månen kan ses i bil­le­det på det­te tids­punkt af dagen. Den anes lige til høj­re for tagskæg­get af den lil­le udbyg­ning på tår­net. Iføl­ge et lil­le, gra­tis hjæl­pe­pro­gram, The Photographer’s Ephe­me­ris (der er en sol- og måne gui­de, væl­digt nyt­tig, når man hjem­me­fra plan­læg­ger foto­gra­fe­rin­gen af moti­ver fra deres pæne­ste side), stod månen — set fra kir­ke­plad­sen i Bal­kå­kra på net­op det­te tids­punkt — i ret­nin­gen 153° og høj­den 8,8° over hori­son­ten, dvs. stort set i for­læn­gel­se af ret­nin­gen for opta­gel­sen. Jeg opda­ge­de Månen i bil­le­det fle­re år sene­re og var umid­del­bart klar til at klo­ne den væk som en redi­ge­rings­bøf. Men nej — måner har det udse­en­de, måner skal have, og det gav anled­ning til en nær­me­re under­sø­gel­se.